Smed til eventværksted med spændende specialopgaver
Har du lyst til en fast stilling hos Dansk Roadshow, hvor vi løser specialopgaver for eventbranchen og ønsker du en afvekslende hverdag med gode kollegaer og godt humør?
Hos Dansk Roadshow udvikler og producerer vi enheder til brug for eventbranchen, hvilket betyder vi ikke har en serieproduktion. Derfor har vi brug for din tekniske snilde og kreative tilgang til løsning af opgaverne.
Vi søger en selvstændig smed med lyst til fremstilling og udvikling af løsninger af salgs- eller eventcontainere, møbler og specielle konstruktioner.
Vi har brug for dig, der:
· Motiveres af at fremstille unikke eventløsninger som salgscontainere, udstillingstrailere, møbler og eventmaterialer
· Har god erfaring med smedearbejde
· Har erfaring i co2 svejsning i sort jern og tig-svejse i aluminium og rustfrit stål
· Har tegningsforståelse
· Arbejder selvstændigt, er selvkørende og tager aktiv del i opgaven
· Ser løsninger fremfor begrænsninger og har en kreativ tilgang til opgaveløsningen
· Er ansvarlig, mødestabil og serviceminded
· Trives i en spændende og afvekslende hverdag
· Er fleksibel, da der kan forekomme weekendarbejde og travle perioder i løbet af forår/sommeren. Til gengæld er vi fleksibel med arbejdstider i lavsæson
Vi tilbyder:
· Mulighed for at komme med i den kreative proces i udvikling af løsninger, vi designer mens vi smeder
· Et uformelt arbejdsmiljø med masser af godt humør
· Et stærkt, samarbejdende kollegateam
· En fuldtidsstilling besat hurtigst muligt
· Løn efter kvalifikationer
Du vil blive en del af et mindre eventværksted, hvor vi hjælper hinanden i mål med opgaverne. Derfor søger vi en alsidig og dygtig smed med erfaring og mange talenter, som kan styrke vores travle eventværksted og som har lyst til anderledes og næsten aldrig ens opgaver. Har du tilmed en anden håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra andre håndværk, er det en stor fordel.
Arbejdsopgaverne kan variere, dog vil det typisk være smedearbejde i sort jern og til tider bearbejdning i rustfri stål og aluminium, hvor der kræves stor fokus på løsninger af høj kvalitet ned i mindste detalje.
Der vil også forekomme klargørings – og montageopgaver af forskellig karakter, og derfor forventer vi, at du er klar på forskellige opgaver, og at dine hænder er ”skruet rigtigt på”.
Udover vores eventværksted, tilbyder vi eventlogistik, udlejning og eventproduktion med højsæson i sommermånederne. Derfor løber vi rigtig stærkt om sommeren, hvor tempoet er højt og dagene lange. Til gengæld bliver du en del af et stærkt team med et godt sammenhold og godt humør.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og holder samtaler løbende, så send din ansøgning nu - hellere i dag end i morgen.
Send din ansøgning eller vil du vide mere om jobbet, kontakt Tina på tl@danskroadshow.dk eller 87416515.
Jobbet er placeret i Skanderborg kommune, Region Midtjylland. Se flere smed jobs i Skanderborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tina Lyng tlwilliam49mariajohnson@gambledanskroadshowpinedacarter.dk +4587416515