Smede/tømrere med teknisk snilde søges til formopstilling (afd. Perstrup)

Industri Beton A/S logoSpecialarbejder, Tømrer · Syddjurs ·
Industri Beton A/S / Byggeri / Fysisk / stål / træ / produktionstegninger / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være en del af et stærkt team i en moderne betonelementproduktion?
Vi søger to smede/tømrere - eller dig med god teknisk forståelse - til opstilling af forme i både stål og træ. Du behøver ikke være faglært, men du skal have hænderne godt skruet på og trives med praktiske opgaver i en varieret hverdag. Der kan også blive behov for din hjælp til mindre vedligeholdelsesopgaver på vores produktionsanlæg og -udstyr.

Arbejdsopgaver

  • Opstilling, justering og klargøring af forme i stål og træ
  • Bidrage til optimering af formopstilling og arbejdsprocesser
  • Eventuel medvirken ved vedligehold af produktionsanlæg og -udstyr

Vi forestiller os, at du

  • arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt
  • har rigtig god teknisk snilde
  • kan læse og forstå produktionstegninger
  • bevarer overblik - også når tempoet er højt
  • er kvalitetsbevidst og leverer stabile resultater
  • tager initiativ og kommer med idéer til forbedringer
  • har gode kommunikative evner - og gerne engelskkundskaber, da vi også har udenlandske medarbejdere

Hvem er vi?
Du bliver en del af et uformelt og tværfagligt miljø, hvor fleksibilitet, godt humør og en positiv indstilling vægtes højt. Vi hjælper hinanden, og vi sætter pris på loyalitet, stabilitet og engagement.

Vi tilbyder

  • ordnede forhold og en stabil arbejdsplads
  • en varieret hverdag med praktiske opgaver
  • muligheder for både personlig og faglig udvikling

Er du klar til at gøre en forskel?
Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. 
Bemærk: Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsassistent Allan Johansen på tlf. 41905478 eller via mail smithdavidajoamy54@industribetonhurstharris.dk.

Jobbet er placeret i Syddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere specialarbejder, tømrer jobs i Syddjurs eller Region Midtjylland.

Oprettet 29 januar og udløber 26 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Allan Hedegaard Johansen +4587748521

Lignende jobs