Social Media Manager til Statens Naturhistoriske Museum
Kan du skabe engagerende content, der får mennesker til at stoppe op, dele – og lyst til at besøge et museum? Har du et strategisk blik for sociale medier og brænder du for at omsætte reach og engagement til reel interesse og besøg? Så er det måske dig, vi leder efter til Statens Naturhistoriske Museum.
Om stillingen
Statens Naturhistoriske Museum står over for åbningen af en ny museumsbygning i Botanisk Have – den største museumssatsning i nyere dansk historie. Vi skal derfor have styrket museets synlighed og relation til vores nuværende og kommende gæster.
Vi søger en Social Media Manager, som i tæt samarbejde med museets marketingansvarlige og vicemuseumschef for kommunikation får ansvaret for museets sociale medier – fra idé og planlægning til produktion, publicering og performance.
Du bliver drivkraften bag museets tilstedeværelse på sociale platforme og får en central rolle i museets digitale markedsføring og kommunikation. Gennem engagerende fortællinger om samlinger, forskning og publikumsaktiviteter er du med til at give offentligheden en helhedsforståelse af museets rolle i samfundet – samtidig med at du arbejder målrettet med at omsætte synlighed og engagement til interesse, deltagelse og besøg.
Dine primære ansvarsområder
Som Social Media Manager får du ansvar for både strategi og eksekvering.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Udvikle og eksekvere en samlet social media-strategi for museet
- Planlægge, producere og publicere engagerende content til især Instagram og Facebook
- Udvikle content og kampagner, der formidler museets samlinger og forskning på en tilgængelig og engagerende måde
- Oversætte kompleks viden til vedkommende fortællinger, der styrker forståelsen for museets betydning og relevans i samfundet
- Udarbejde kampagner og content-serier, der understøtter events, udstillinger og kommercielle aktiviteter
- Skrive fængende tekster og arbejde bevidst med visuel storytelling, billedvalg og tone of voice
- Koordinere indhold på tværs af sociale medier, website, og øvrige digitale kanaler
- Arbejde databaseret med optimering af reach, engagement og konvertering
- Analysere performance og omsætte indsigter til konkrete forbedringer
- Indgå i den samlede kommunikationsindsats i tæt samarbejde med kommunikationsteamet og øvrige enheder på museet
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en kandidatgrad i kommunikation.
- Har minimum tre års erfaring som Social Media Manager, content creator, eller lignende
- Kommunikerer sikkert og nuanceret på både dansk og engelsk
- Har en skarp pen og forståelse for sproglige nuancer og platformstilpasning
- Har erfaring med Meta Business Manager og anvender analyseværktøjer som Meta Insights og relevante analyseværktøjer (f.eks. Iconosquare) til løbende optimering af indhold og kampagner
- Trives med deadlines, arbejder struktureret og kan håndtere flere parallelle projekter
- Arbejder omhyggeligt med faktatjek og kvalitetssikring af indhold og sikrer, at opslag altid er fagligt korrekte og gennemarbejdede før publicering
- Arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller
- Har interesse for natur og naturvidenskab – og motiveres af at gøre viden relevant og levende for en bred målgruppe
- Har solid forståelse for museers rolle i samfundet og gerne konkret erfaring fra et museum eller tilsvarende kulturinstitution
- Erfaring med naturvidenskabelig formidling fra Statens Naturhistoriske Museum ses som en klar fordel
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er forankret i museets kommunikationsteam, og du refererer til vicemuseumschefen for kommunikation.
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.
Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 8. marts 2026.
Forventet tiltrædelse er den 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Da vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordres alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Du kan læse mere om Statens Naturhistoriske Museum på www.snm.dk. Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til vicemuseumschef for kommunikation, Rikke Sanderhoff Mørch, på tlf. 3050 6621.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Rikke Sanderhoff Mørch, på tlf. +4530506621 samt tillidsrepræsentant Nina Jensen, på tlf. +4535328895. Du kan også læse mere her
Om os
Naturhistoriske museer har aldrig haft større betydning end de har i dag. Vores planet er beboet af millioner af levende arter. Men i dag har en enkelt art magten til at ændre livet på Jorden fundamentalt. Skal vi finde løsninger på de store udfordringer verden står over for, kan det kun ske ved, at vi forandrer lokalt, samarbejder internationalt og deler den viden og de ressourcer, vi i fællesskab besidder.
Visionen for Statens Naturhistoriske Museum er at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur. Vi vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed. I disse år bygger vi et nyt nationalt museum for naturen, der åbner i 2027. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København og vil bl.a. rumme forskningslaboratorier, enestående videnskabelige samlinger, nye udstillinger, faciliteter til undervisning, café, butik m.m. Det er vores ambition som naturhistorisk museum at skabe positiv forandring for mennesker og natur.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere some-medarbejder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Sanderhoff Mørch +4530506621
Lignende jobs
Grafisk designer til Statens Naturhistoriske Museum i København
Google Ads Konsulent / Specialist til Plutonic Media