Gør en Forskel som Sundhedsprofessionel i Odder Kommune
SSA / rehabilitering / sundhedsfaglig / tværfagligt samarbejde
Vi søger pr 1.1.2026 en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til vores rehabiliteringsteam, hvor du får mulighed for at gøre en forskel i borgernes hverdag. Stillingen er på fuld tid / deltid (tilpasses efter aftale). Arbejdstid vil indtil videre være mandag til fredag, og der vil forekomme enkelte vagter frem til kl. 18.00.
Teamet består af ergoterapeuter, en fysioterapeut, sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælper og en diætist. Teamet holder til i Sundhedshuset og er en del af Team Aktiv Hverdag, Genoptræning og Folkesundhed.
Opgaverne indebærer blandt andet:
- Indgå i rehabiliteringsforløb med fokus på borgerens egne mål.
- Opgaver som fx oplæring i medicinhåndtering og –dispensering, kompressionsbehandling, øjendryp, injektioner m.fl.
- Sårpleje, kompressionsbehandling, sundhedsfaglig udredning mm.
- Tæt tværfagligt samarbejde og sparring med egen læge, sygehus, borgerforløb samt terapeuter i både Team Aktiv Hverdag og Genoptræning samt Teams i Folkesundhed & Rehabilitering.
Der er mangeartede, komplekse og spændende sundhedslovsopgaver, det er derfor vigtigt, at du har en høj faglighed og har lyst til at anvende dine kompetencer.
Dine kvalifikationer:
- Interesse for eller erfaring med rehabilitering og tværfagligt samarbejde.
- Du er fagligt engageret og ansvarsbevidst i opgaveløsningen.
- Du besidder gode tværfaglige samarbejdsevner.
- Du udviser overblik og formår at holde hovedet koldt i travle perioder.
- Du er initiativrig og fleksibel i opgaveløsningen.
- Du møder borgerne, pårørende og øvrige samarbejdspartnere med en anerkendende tilgang og nysgerrighed.
- Du har kørekort.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Et godt kollegialt sammenhold.
- Spændende faglige udfordringer i en omskiftelig hverdag.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
For yderligere informationer om stillingen kan områdeleder for Folkesundhed og Rehabilitering Helle Rosendal Jensen kontaktes på tlf. 29209547.
Ansøgningsfrist 17. november 2025.