Social- og sundhedsassistent til udekørende team i Hadsten

SSA / hjemmepleje / ældrepleje / borgerservice

Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen? Er du uddannet social- og sundhedsassistent og har du erfaring med disponering, eller mod på at lære det? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en ny kollega i Hjemmeplejen Favrskov med mødested i Hadsten. Vi søger en social- og sundhedsassistent, som brænder for at hjælpe og motivere vores ældre medborgere samt brænder for at planlægge/disponere ruterne til kollegerne bedst muligt med borgeren i centrum. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge (ønskes et mindre timetal, går vi gerne i dialog om det). Weekender og aftenvagter skal forventes, og hyppigheden af disse aftales og tilrettelægges efter ønsker og efterspørgsel.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi arbejder i tværgående teams, hvor Sosu-hjælpere, Sosu-assistenter og sygeplejersker mødes hver morgen til faglig sparring med borgeren i fokus. Vi betjener borgere, der er visiteret til forløb efter den nye ældrelov samt borgere der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp i Hadsten og omegn.
Derudover har vi et stort fokus på at opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø i en spændende og omskiftelig tid.

Dine nye kolleger fortæller om arbejdspladsen:

  • Vi ser en udfordring i at arbejde i borgerens eget hjem.
  • Vi lægger vægt på et godt samarbejde med borgeren.
  • Vi indgår i teams med sosu-hjælper, Sosu-assistenter og sygeplejersker.
  • Vi udvikler os hele tiden fagligt.
  • Vi vægter tålmodighed og indlevelse i borgerens situation.
  • Vi anvender kommunikation etisk og bevidst.

Her er alle kolleger fælles om at skabe en god og dynamisk arbejdsplads, såvel Sosu-hjælpere som Sosu-assistenter og sygeplejersker.

Vores forventninger til dig som kollega:

  • Du har erfaring med disponering eller mod på at lære det.
  • Du er struktureret.
  • Du trives med at have mange bolde i luften.
  • Du er professionel i din tilgang til borgeren.
  • Du har fokus på faglighed og udvikling, både af dig selv og dine kolleger.
  • Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker og terapeuter.
  • Du bidrager positivt til det gode arbejdsfællesskab, hvor humor vægtes højt.

Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal Cura.
Det er nødvendigt at du har kørekort til personbil (vi kører i kommunale biler).

Yderligere oplysninger om stillingen:
Du er velkommen til at kontakte leder af Hjemmeplejen Rikke Andersen på telefon 21 44 95 95 for at høre nærmere om stillingen. Se endvidere hjemmesiden www.favrskov.dk

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
torsdag 15. januar 2026

Samtaler:
Vi holder samtaler løbende, SÅ SKYND DIG!

Søg jobbet:
Du kan sende en skriftlig ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link ELLER tage kontakt direkte til leder af Hjemmeplejen Rikke Andersen på telefon 29 41 52 07. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Lignende jobs

Se flere SSA jobs i Favrskov eller hele Region Midtjylland