Social- og sundhedsassistent i retspsykiatri – nattevagt, recovery, kollegaskab

Region Hovedstaden logoSSA · Roskilde ·

Hvis du i dit arbejdsliv er til:

  • Etablering af gode behandlingsalliancer gennem tillidsfulde relationer i resonans
  • Lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse og tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads hvor personale-flowet og sygefraværet er lavt, trivslen høj og kollegaskabet godt
  • Rehabiliterende og aktivitetsbaseret behandling med den individuelle recoverybehandling i centrum

Så vil vi gerne invitere dig til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi er stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det vi gør.

På afsnit A1 i Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans, søger vi en social- og sundhedsassistent i primært nattevagt og helst i lige uger.

Lidt om afsnit A1 og din kommende arbejdsplads Vores patientteams er tværfagligt brede med SSA´ere, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter, som samarbejder med afsnittets socialrådgiver, psykolog og overlæge om en stærk individuel rehabiliterende og aktivitetsbaseret recoverybehandling.

Vores patientteams er baseret på resonans mellem patienter og personale. Hele A1 er uddannet i KAT og er ressourcestærke på MI. De 16 indlagte patienter har A og B-domme og er primært diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og har flerårige indlæggelsesforløb.

Redskaberne BVC, START og HCR20, ugentlige supervisioner, flere Safewards-principper og en god normering udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde som har stort fokus på deeskalering og bevarelse af patienternes selvkontrol.

Udover faglig og individuel patientbehandling, så har humor, godt kollegaskab, fuld normering og sammenhæng imellem privatliv og arbejdsplan høj prioritet på A1.

Hverdag og arbejdsopgaver Du får din daglige gang i ”Udsigten” - et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Efter endt introduktion, indledende kursuspakke og etablering i afsnittet, kommer du til at arbejde med en høj grad af patientinddragelse, aktiviteter og den direkte patientbehandling. Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.

Vi arbejder med at videregive værktøjer til at finde ro samt at hjælpe patienten med at sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter for vedkommende (fysisk aktivitet, personlige interesser, ADL træning, 1:1 ture, gruppe aktiviteter, arbejdet med misbrugsfrihed/harmreduction).

I 2024-2025 har vi f.eks. haft følgende aktiviteter: flere restaurantbesøg, bowlingturnering, biografture, ishockeykamp, ZOO, Tivoli, vores eget Mini-OL, gokart, tur til Bakken, sommerfest, wellness-aftener, etableret aften træningshold i eget fitnesscenter, ture i Roskilde svømmehal mm.

Du kan også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.

Hvordan er det at være social- og sundhedsassistent hos os?

  • Du bliver klædt godt på
    Med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
  • Højt fagligt niveau
    Med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.
  • Du er aldrig alene!
    Vi hjælper og sparrer med hinanden og bliver superviseret ugentligt i dag- og aftenvagt. Udover dit team af dygtige kollegaer står afsnitsledelsen og dennes stab klar til at lære fra sig og sikre, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.

Hvem er du? Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret og ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og evt. medicinkompetencer. Introduktionsperioden vil foregå i alle tre vagtlag.

I samarbejde sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven men søger en kollega, der:

  • er engageret i og motiveret for at sikre et højt sygeplejefagligt niveau.
  • trives med arbejde om natten og den type opgaver, som fylder i nattetimerne.
  • er indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
  • er god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
  • er fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er fuldtid med opstart pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Du vil blive ansat primært i nattevagter.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Har vi vakt din interesse? Du er enormt velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen på 29349932 eller på jennifer32lori90lasse.poulsenlroberts@lee-millerregionhkennedy.dk, hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen.

Send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 6. april 2026.

Samtaler: Afholdes løbende og i uge 15.

Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning.

I forbindelse med indledning af en evt. ansættelsesproces, vil vi indhente referencer.

Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere ssa jobs i Roskilde eller Region Sjælland.

Oprettet 20 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lasse Rolf Poulsen +4529349932

Lignende jobs