Social- og sundhedsassistent til implementeringsteam, Plejebolig, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune logoSSA · Aalborg ·
Aalborg Kommune / helhedspleje / tværfagligt samarbejde / ældrepleje / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at implementere helhedspleje som en varig og tværfaglig arbejdsform på kommunens plejehjem?

Plejebolig søger social - og sundhedsassistent, med relevant erfaring og uddannelse (f.eks. som vejleder eller anden videreuddannelse) til en tidsbegrænset stilling i et tværfagligt implementeringsteam.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor der allerede er ansat to erfarne sygeplejersker, og er en ergoterapeut. Teamet mangler dig og din faglighed for at kunne lykkes med at understøtte en ensartet og fagligt stærk implementering af helhedspleje på tværs af alle kommunens plejehjem.

Med Ældreloven 2025 indføres helhedspleje som en ny ramme for ældreplejen i Danmark.

Helhedspleje er ikke blot en metode – det er en tilgang. Det handler om at se det hele mennesket, ikke kun opgaven. Vi skal forstå borgernes behov, ønsker og ressourcer, og møde dem med nærvær, respekt og vores faglighed.

Helhedspleje er kernen i en værdig og meningsfuld ældrepleje. Når vi lykkes med helhedspleje, er det, fordi vi bringer vores forskellige fagligheder i spil. Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og stolte af det, vi hver især bringer med. Det tværfaglige samarbejde er ikke bare en styrke – det er en nødvendighed, hvis vi vil skabe sammenhæng og tryghed for borgerne.

Din rolle i implementeringsteamet

Du vil være tæt på praksis og arbejde sammen med ledelse og medarbejdere både lokalt og på tværs af plejehjemmene.

Som del af implementeringsteamet har du medansvar for at sikre udvikling af de tiltag, der skal bringe organisationen i mål med en succesfuld overgang til at helhedspleje, bliver en fælles og varigt integreret arbejdsform – både i struktur, samarbejde og kultur.

Eksempler på opgaver, som du og resten af teamet varetager:

  • Udvikle tiltag og indsatser der kan bringes i spil på det enkelte plejehjem
  • Understøtte processer med faglig sparring og støtte til kollegaer, så alle faggrupper kender og bidrager med deres faglighed i helhedsplejen
  • Udvikle og afprøve samarbejdsmodeller på tværs af faggrupper
  • Facilitere processer lokalt på plejehjemmene alene og med kollegaer
  • Facilitere lokale og tværgående mødefora, hvor erfaringer deles og ny viden bringes i spil

Du vil få en alsidig hverdag med både planlagte og spontane opgaver – og du skal kunne balancere mellem at være opsøgende og lyttende i praksis og samtidig holde retning i forandringsarbejdet. Arbejdet indeholder administrativt arbejde, som du skal trives med.

Faglige og personlige kompetencer

Vi ser gerne, at du har:

  • Tværfaglig forståelse og respekt for andres fagligheder
  • Erfaring med implementering og kvalitetsudvikling tæt på praksis
  • Kendskab til dokumentation og mod på at bidrage til udvikling af arbejdsgange
  • Erfaring med forbedringsarbejdet og pædagogiske tilgange

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan arbejde både selvstændigt og i et team
  • Har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang
  • Har evne og mod til at facilitere processer og skabe engagement hos andre
  • Er nysgerrig, reflekterende og gerne deler viden med kollegaer
  • Har modet til a træde frem og kan vejlede i faglighed

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi løfter opgaven sammen – og hvor din faglighed og dit perspektiv er en vigtig brik i at lykkes med at gøre helhedsplejen til praksis.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt job med mulighed for at sætte faglig retning
  • Et kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde, læring og arbejdsglæde
  • En unik mulighed for et skridt på vejen til et karriereskifte fra praksis til f.eks. ledelse

Løn og ansættelsesforhold

Den tidsbegrænsede stilling er ledig til besættelse pr.  1. maj 2026 eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset til 30. september 2027. De fælles kontorfaciliteter ligger i Storvorde.

Stillingen kræver kørekort og mulighed for at bruge egen bil.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevant forhandlingspartner.

Du refererer til assisterende plejeboligchef i Plejebolig.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger vedr. stillingen er du meget velkommen til at kontakte assisterende plejeboligchef Kathrine Lindegaard Gellert på telefon 2082 4687

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2026. Vi forventer at afholde samtale den 19. marts 2026.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere ssa jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 17 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kathrine Lindegaard Gellert +4520824687

Lignende jobs