Social- og sundhedsassistent til aftenvagt eller blandede vagter – med fagligt ansvar og ...

Randers Kommune logoSSA · Randers ·
Randers Kommune / medicinhåndtering / akutte situationer / demens / Deltid / Deltid

Trives du med at have overblik, tage ansvar og træffe faglige beslutninger? Og motiveres du af at vide, at din vurdering og handling gør en konkret forskel for borgerne? Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til Vorup Plejecenter.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til:
28 timer ugentligt i fast aftenvagt, eller 32-37 timer i blandede vagter, hvis du ikke ønsker fast aftenvagt.

Om Vorup Plejecenter
Vorup Plejecenter rummer 39 plejeboliger og 17 ældreboliger med kald, fordelt på tre enheder – herunder en mindre skærmet enhed for borgere med demens samt en aflastningsplads.

Vi er 44 faste medarbejdere og et fast afløserkorps, der arbejder tæt sammen. Hos os kender vi hinanden, hjælper hinanden – og tager ansvar for både opgaven og hinanden.

Vi lægger vægt på faglighed, tillid og en rolig, hjemlig atmosfære, også når tempoet er højt.

At være social- og sundhedsassistent i aftenvagt hos os
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt er du en nøgleperson i huset.
Du har det faglige overblik, træffer selvstændige beslutninger og er med til at sikre ro, tryghed og kvalitet i aftentimerne. Du står ikke alene – du er en del af et fast og velfungerende aftenvagtsteam, hvor social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samarbejder tæt på tværs af afdelinger.
Vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og bakker hinanden op, også når der skal handles hurtigt.
Aftenvagten hos os er kendetegnet ved ansvar, tillid og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor din faglighed bliver set, brugt og værdsat. Herudover vil du også have et tæt samarbejde med vores centersygeplejerske og centerterapeut.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Have det faglige overblik i vagten og sikre kvalitet i plejen
  • Observere, vurdere og handle på ændringer i borgernes tilstand
  • Udføre sygeplejefaglige opgaver, herunder medicinhåndtering
  • Træffe selvstændige beslutninger i akutte situationer – og vide, hvornår der skal handles hurtigt
  • Skabe ro, tryghed og struktur for både borgere og kollegaer
  • Arbejde rehabiliterende og understøtte borgernes ressourcer
  • Samarbejde og kommunikere tydeligt – også når du står med ansvaret
  • Du skal kunne stå alene med det faglige ansvar i aftenvagten og være tryg ved at tage beslutninger på borgernes vegne
  • Forløbsansvarlig eller kontaktpersonrolle i dagvagten

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring fra plejecenter
  • Trives med ansvar og kan bevare overblik, også når der opstår uforudsete situationer
  • Har en rolig og professionel tilgang og tør stå ved dine faglige vurderinger
  • Er nærværende, empatisk og relations stærk
  • Arbejder rehabiliterende og ser mennesket bag sygdommen
  • Bidrager positivt til samarbejdet og den fælles faglige retning

Hos os får du

  • En arbejdsplads, hvor aftenvagten er anerkendt som en vigtig og selvstændig funktion
  • Kollegial opbakning og tydelig ledelse – også selvom du står alene i vagten
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Indflydelse på egen praksis og respekt for din faglighed
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og humor
  • Et sted, hvor vi passer på hinanden – og tør stille faglige krav

Ansøgningsfrist
22. februar 2026.
Samtaler afholdes den 24. februar 2026 efter kl. 11.00.

Tiltrædelse den 1. april eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål
vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ass. Centerleder Pernille Lindhardsen på telefon 20 28 22 17 eller Centerleder Gitte Hvidtfeldt Jensen på telefon 21 19 41 18.

Lyder det som et sted, hvor du kan bruge din faglighed – og stå stærkt i aftenvagten?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Randers eller Region Midtjylland.

Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Gitte Hvidtfeldt Jensen Gitte.Hvidtfeldt.Jensenmichaelreyescharles03jessica11@shawranderspruitt.dk +4521194118

Lignende jobs