Social- og sundhedsassistenter til Lem Plejecenter - Område 2

Skive Kommune logoSSA · Skive ·
Skive Kommune / ældrepleje / plejecenter / sundhedssektor / Fuldtid / Fuldtid

Et genopslag – fordi vi ikke søger hvem som helst, men de helt rette kollegaer til vores fællesskab

Vil du være en del af et stærkt, varmt og fagligt stolte team, hvor vi både passer på vores beboere og hinanden?
Så er det nu, du har muligheden.

På Lem Plejecenter har vi en medarbejdergruppe med høj faglighed, stor ansvarsfølelse og et smittende engagement. Vi arbejder hver dag med at skabe rammerne for et godt og værdigt ældreliv – og nu udvider vi teamet.

Vi genopslår stillingen, fordi det er vigtigt for os at finde de helt rigtige nye kollegaer – og samtidig åbner vi op for ansættelse af to social- og sundhedsassistenter for at sikre, at vi fortsat kan levere pleje og kvalitet på et højt niveau.

Vi søger derfor 1-2 social- og sundhedsassistenter på 37 timer i blandede vagter med ansættelse fra 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Dit faste mødested bliver Lem Plejecenter.

Hvorfor vælge Lem Plejecenter?
Drømmer du om en arbejdsplads, hvor faglighed, nærvær og fællesskab går hånd i hånd?
Så vil du føle dig hjemme hos os.

Lem Plejecenter ligger midt i den aktive landsby Lem i det sydvestlige Salling, kun 15 minutters kørsel fra Skive. Her finder du et lyst og indbydende plejecenter med 20 plejeboliger og én midlertidig plads.
Vores størrelse gør det muligt at bevare roen, skabe kvalitet og bygge tætte relationer – både blandt beboere og personale.

Vi prioriterer høj faglighed, et trygt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi griner sammen, hjælper hinanden og skaber et sted, hvor man har lyst til at være – hver dag.

Dine kommende kollegaer siger bl.a.:
* “Man får mulighed for virkelig at bruge sine kompetencer. Samarbejdet er godt, og der er kort vej til lederen.”
* “Vi er gode til at kommunikere og støtte hinanden – både fagligt og menneskeligt.”

Desuden har vi en yderst aktiv Venneforening, der bidrager til aktiviteter og oplevelser for beboerne.

Vi er netop også blevet uddannelsessted for SOSU-assistenter. Det betyder, at fagligheden er i fokus – så vi søger en kollega, der trives i et miljø, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Vi lægger vægt på både faglighed og personlighed
Faglighed er ikke bare et ord hos os – det er fundamentet for vores hverdag.

Vi søger derfor en SSA, der:
* har en relevant uddannelse
* tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
* bidrager aktivt til faglige drøftelser og udvikling
* ser værdien i samarbejde og fællesskab

Til gengæld kan du forvente:
* en overskuelig arbejdsplads, hvor vi kender hinanden
* tid og rum til faglig sparring og udvikling
* et arbejdsmiljø, hvor tillid, åbenhed og samarbejde er nøgleord

Udvikling – fordi vi vil fremad sammen
Hos os får du mulighed for at præge både opgaverne og udviklingen.

Vi deltager aktivt i flere udviklingsinitiativer, bl.a.:
* Triagering: daglige møder, hvor vi gennemgår beboernes trivsel
* Projekt Livets Afslutning: fokus på værdig og individuel palliativ indsats
* Den rehabiliterende tilgang: støtte til selvstændighed og livskvalitet
* Elektronisk dokumentation i Nexus
* Personcentreret omsorg: uddannelse og praksis med beboeren i centrum

Vi lærer sammen – og vi bliver bedre sammen.

Vi søger dig, der
* er mødestabil og fleksibel
* arbejder omsorgsfuldt og anerkendende
* trives i et miljø med variation og ansvar
* er engageret, grundig og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Hos os bliver du en del af en kultur, hvor tryghed, respekt og dialog er fundamentet for et godt samarbejde.

En god start – hele vejen rundt
Vi ved, at forudsætningen for et godt samarbejde er en god opstart.

Derfor får du:
* en planlagt og grundig introduktion
* en fast mentor, der følger dig i opstartsperioden
* et team, der står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt i gang

Skive Kommune – trivsel, udvikling og ordentlighed
Som medarbejder i Skive Kommune bliver du en del af en organisation, hvor værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed er styrende.
Du får adgang til en attraktiv sundhedsordning (fysio, zoneterapi, coaching m.m.) og kan deltage i vores mange personalesammenhænge – fra foreninger til sportsaktiviteter og kunst.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere – eller komme på besøg?
Har du spørgsmål, eller vil du mærke stemningen hos os, er du meget velkommen til at kontakte:

Anita Nielsen
Områdeleder, Område 2 – Lem Plejecenter
Telefon: 22 69 58 99
Mail: anilbullockjamesjamescarpenteremma42@juarezskivekommuneroberts-leachthomas-mora.dk

Læs mere om vores plejecentre på www.po.skive.dk

Ansøgningsfrist:
15. april 2026 kl. 8.00

Samtaler afholdes løbende.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Jobbet er placeret i Skive kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Skive eller Region Midtjylland.

Oprettet 19 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anita Nielsen +4522695899

Lignende jobs