Social- og sundhedsassistenter til Lokalteam Køge Midt (dagvagt)

Køge Kommune logoSSA · Køge ·
Køge Kommune / helhedspleje / hjemmepleje / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vi har fået flere borgere på kørelisterne, og søger derfor nye SSA-kolleger hos hjemmeplejen i Lokalteam Køge Midt. Stillingerne er på 37 timer i dagvagt med vagt hver 3. weekend.

Vi søger dig, der vil med til at sætte sit præg på teamet og bakke op om en god kultur i teamet. Hvis det lyder som noget for dig, så søger du nemt jobbet ved at svare på 6 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Om jobbet

I Lokalteam Midt arbejder vi med helhedspleje, hvor der er fokus på forebyggelse og rehabilitering. Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg. I dagvagten er vi fire miniteams.

Vi tilbyder dig et job, hvor du løser vigtige opgaver som:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Du skal bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde med husets andre faggrupper – herunder sygeplejerskerne.

Når du starter hos os, får du et grundigt introduktionsforløb, som vi tilrettelægger ud fra dine kompetencer.

Om Lokalteam Midt

I Lokalteam Midt er vi ca. 56 medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Vi uddanner også elever og studerende og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at bidrage til.

Vi holder til på Nørre Boulevard 101, som ligger centralt midt i skønne Køge by. Her er der masser af liv, charmerende gamle bindingsværkshuse og nærliggende kyst og natur. Vi dækker blandt andet borgere bosat ved Køge Havn, Lellinge og Nørremarken.

Vi arbejder i kommunen ud fra vores personalepolitiske grundlag, der arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed blandt medarbejderne.

Som arbejdsplads har vi fokus på faglighed og ordentlighed. Og her skal være plads til at være åben og ærlig, og at turde udfordre vaner på en respektfuld måde. Den kultur skal du – sammen med dine kolleger – være med til at fremme hos os.

Hvem søger vi

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation. Vi ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring med at arbejde som social- og sundhedsassistent, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Derudover skal du kunne:

  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.
  • Tale og forstå dansk.
  • Det er også et krav, at du har kørekort til manuelt gear.

​​​​​​​Du er godt på vej til at blive vores nye kollega, hvis du arbejder ansvarsfuldt, loyalt og har masser af gå på mod og en positiv indstilling til arbejdet og kollegerne.

Ansøgning og vilkår

Der er tale om flere ledige stillinger – alle på 37 timer i dagvagt med vagt hver 3. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indkalder til samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt, og senest søndag den 12. april 2026.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen” og svare på de 6 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning. Du vil skulle medbringe CV, hvis du inviteres til samtale.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest 1. juni 2026.

Du vil få mødested på Nørre Boulevard 101, 4600 Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Tine Johnsen på tlf. 21 77 54 65 eller tine.johnsen@koege.dk.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere ssa jobs i Køge eller Region Sjælland.

Oprettet 27 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Tine Johnsen icamposdavidibarratine.johnsenwalter01@koegemitchellfoster.dk +4521775465

Lignende jobs