Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Hjemmeplejen – Juelsminde, Hornsyld
Vil du være med til at skabe ro, tryghed og nærvær hos borgerne – netop når aftenen falder på? Så bliv en del af holdet Hjemmeplejen Øst.
Om jobbet og opgaverne
Når aftenen nærmer sig, sker der noget særligt hos de borgere, vi besøger. For nogle betyder det tryghed at få hjælp til dagens sidste ting. For andre er det dagens hyggeligste snak. Og for os i Hjemmeplejen Øst gør vi også der en kæmpe forskel – med nærvær og faglighed.
Derfor søger vi dig, der gerne vil være udekørende aftenvagt i Juelsminde, Rårup og Hornsyld. Du bliver mødt af et team, der bakker hinanden op, griner sammen og deler både erfaringer og ansvar. Selvom du kører alene, er du aldrig alene – vi er et stærkt hold, også om aftenen.
”Dem vi kommer hos en helt almindelig aften har brug for vores hjælp, og det er en fed følelse at forlade et hjem igen, hvor man virkelig har gjort en forskel. Det gør de ældres aften god og når min hjælp og mit smil gør en forskel, giver mit arbejde bare mening” (Aftenvagt i Hjemmeplejen Øst).
Stillingen er på 30 - 35 timer. Ønsker du 37 timer, er det også en mulighed.
Vi arbejder i mindre teams og med fleksibel planlægning, hvor du får indflydelse på dine vagter. Vi arbejder efter værdierne i Ældreloven – og hos os handler det i praksis om helt konkret at møde borgeren, som det menneske, de er, med deres historie, deres ønsker og deres måde at leve livet på.
For at sikre sammenhæng på tværs af dag og aften, mødes vi dagligt i fælles borgergennemgang. Her deles viden, vurderinger og små vigtige detaljer, så du aldrig står uden opbakning.
Vi har særligt fokus på:
- At understøtte det, der giver mening for den enkelte borger.
- At borgerens vaner, ønsker og livshistorie er udgangspunktet.
- At give medarbejdere faglig frihed og ansvar, i fællesskab med kollegaer, sygeplejersker og ledelse.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Holder af aftenvagtens nærvær og forskellighed.
- Møder både borgere og kollegaer med positivitet.
- Tager udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og ønsker.
- Arbejder fagligt stærkt og målrettet.
- Er fleksibel, stabil og tænker i muligheder.
- Kan dokumentere i CURA og forstår, hvorfor det er vigtigt.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde rehabiliterende og til at bidrage til et trygt og stærkt fællesskab i teamet.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En meningsfuld hverdag, hvor du mærker, at dit arbejde betyder noget.
- Et stærkt kollegafællesskab – også om aftenen.
- Gode muligheder for at udvikle og bruge din faglighed.
- En arbejdsplads, hvor vi lytter, støtter og tager imod dine idéer.
- Indflydelse på planlægningen og på udviklingen af plejen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Ring endelig – vi fortæller meget gerne mere om både hverdagen, teamet og jobbet:
- Teamleder Simon Fly, tlf. 20 55 19 53.
- Teamleder Nita Mau, tlf. 23 41 73 40.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 23. februar 2026.
Samtaler afholdes torsdag den 26. februar 2026.
Hvis du ikke kan på samtaledagen, så skriv det i din ansøgning – så finder vi en løsning.
Send din ansøgning og bliv en del af en aften, hvor nærvær, faglighed og varme følges ad.
Om os
Sygeplejen og Hjemmeplejen i Hedensted Kommune er organiseret i tre geografiske centre - Center Øst, Center Midt og Center Vest. De lokale plejehjem er også organiseret i de tre centre. Der er et meget tæt samarbejde på tværs i centret mellem ledere og teamledere.
Vores kerneopgave er at støtte og styrke borgernes mulighed for at klare sig bedst muligt selv, gennem faglighed, relationer og en hverdag med mening.
Værdierne i Social Omsorg i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Social Omsorg bliver du en del af en fajlfri kultur. Vi har stavet ‘fajlfri’ forkert med vilje, fordi vi ikke forventer, at du er perfekt. Vi forventer, at du er et menneske, der bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nyt og lærer af det, der ikke lykkes første gang. Med mod og tillid til hinanden kan vi sammen skabe de bedst mulige løsninger tæt på borgerne.
Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Simon Haugaard Fly +4579741430
Lignende jobs
Social- og sundhedshjælpere – Birkelund, Juelsminde: skab livskvalitet