Socialfaglige medarbejdere til Tornbjerggård
Har du lyst og interesse for arbejde på socialpsykiatrisk botilbud? Er du uddannet pædagog eller socialrådgiver? Har du faglige ambitioner og erfaring fra behandlings- eller socialpsykiatrien? Hvis svaret er JA – så tøv ikke med at læse videre.
Vi søger socialfaglige medarbejdere til både en fast stilling samt barselsvikariat. Arbejdstiden er skiftende vagter dag og aften i tidsrummet 7.00 – 23.00. Vi arbejder hver 3. weekend og har på et 6 ugers rul 10 - 12 aftenvagter.
Bliv del af en arbejdsplads der vægter høj faglighed og udvikling
På Tornbjerggård er vi én stor enhed med tre huse på matriklen. Til hvert hus er knyttet et tværfagligt sammensat team på 12 - 14 medarbejdere, som arbejder tæt sammen, men også understøtter fællesskabet og opgaverne på tværs i hele huset.
Vi har 42 pladser og målgruppen er borgere med svære sindslidelser, hvoraf mange har dobbelt eller triple diagnoser såsom f.eks. forbrug af rusmidler (misbrug) og/eller somatiske problemstillinger.
Recovery orienteret rehabilitering er den fælles referenceramme i vores tværfaglige samarbejde, hvor vi arbejder fokuseret på, at alle borgere skal være i udvikling – også selvom det er meget små skridt. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at fremme borgernes muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, og derfor tages der altid afsæt i borgerens drømme, udfordringer og ressourcer. Vi benytter bl.a. den motiverende samtale, systemisk narrativ tilgang, netværkssamtaler ud fra åben dialog, SI, neuropædagogik og low arousal som metoder i vores arbejde.
Vi tilbyder
- En skøn og mangfoldig beboergruppe
- En kollegagruppe, som brænder for at faglig udvikling
- En ledelse, der ønsker at højne og kvalitetssikre det faglige niveau og som er lydhør overfor nye tiltag
- Mulighed og forventning om læring og faglig udvikling
- Stor selvstændighed i jobbet
- En varieret arbejdsdag / uge
- Monofaglig sparring i huset
- Supervision med ekstern supervisor
- Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden
- Et arbejdsmiljø præget af faglighed, ansvar og initiativ – samt et rigtig godt humør
- En uhøjtidelig omgangsform med plads til forskellighed
- Grundig oplæring og ledelsesunderstøttelse
- Systemisk - narrativ grunduddannelse efter ca. 1 års ansættelse
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog eller socialrådgiver
- Har gode relationskompetencer og er nysgerrig på adfærd og hvad, der ligger bag
- Har erfaring med psykiatri og/eller misbrug
- Har lyst til at arbejde med både psykiatri, misbrug og somatik
- Kender og er opmærksom på egne grænser
- Kan være socialfaglig koordinator for borgerforløb og mestrer tæt samarbejde med borger samt inddragelse af relevante interne som eksterne samarbejdspartnere og netværk
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå dynamisk i et teamsamarbejde
- Har medansvar og bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Har kommunikative kompetencer og kan praktisere en anerkendende og motiverende tilgang til borgerne
- Kan arbejde struktureret og systematisk samt har flair for at udarbejde og beskrive mål og indsatser
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere?
Er du velkommen til at kontakte assisterende leder Casper Berg Christiansen på 23 62 98 51 eller rehabiliteringsleder Tine Rønn på 61 55 67 86.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 20. maj 2026 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27. maj 2026.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juli 2026, - så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere socialarbejder jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 20 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tine Møller Rønn +4561556786
Lignende jobs
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Tornbjerggård
Peer-medarbejder til Botilbuddet Tornbjerggård
Fleksjobs medarbejder til Lysningen
Faglig kompetent sygeplejerske til spændende udekørende gruppe – Benediktsgruppe
Social- og sundhedsassistent til Bostedet Munkehatten, afd. stuen