Socialpædagog til 3Kløveren, Margueritten
Vil du gøre en reel forskel i hverdagen for nogle helt særlige børn og unge? Brænder du for at arbejde sundhedspædagogisk i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega.
Om os
Vi er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0–18 år med svære udviklingshandicap og ofte komplekse tillægsdiagnoser – herunder psykiatriske udfordringer. Hos os er faglighed, omsorg og struktur fundamentet for en tryg og udviklende hverdag for børnene.
Du bliver en del af et engageret team på en afdeling, hvor børnene har behov for 1:1 støtte i alle dagligdagens aktiviteter – herunder personlig pleje. Nogle af børnene er mobile og har sprog, andre ikke. Børnene kan også have udadreagerende adfærd, hvilket stiller krav til din faglighed, tålmodighed og evne til at skabe trygge rammer.
Om stillingen
Du arbejder med at understøtte børnenes trivsel, udvikling og sundhed i bred forstand. Du bidrager til at skabe struktur, forudsigelighed og meningsfulde aktiviteter i hverdagen – altid med barnets behov i centrum.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger, samt modtage løbende supervision og faglig sparring fra vores tværfaglige team, herunder psykolog, sygeplejerske og faglig teamleder.
Hverdagen hos os
Vi prioriterer aktiviteter, der styrker både fysisk og mental trivsel, fx:
- Ture i nærområdet, skov og ved stranden
- Svømning
- Udeliv med bål og bevægelse
Derfor er det vigtigt, at du trives med en aktiv hverdag og har lyst til at bruge kroppen i arbejdet.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med høj grad af faglighed
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
- Løbende supervision og faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på balance og planlægning
Du ansættes i et fast rul med dag- og aftenvagter, også i weekender og på helligdage. Der er ingen nattevagter.
Vi søger dig, som:
- Har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
- Har erfaring med eller interesse for målgruppen
- Kan arbejde struktureret og bevare roen i udfordrende situationer
- Er en teamplayer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vedlæg gerne relevante bilag som eksamensbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til FOA og SLs døgnoverenskomst for enten omsorgsmedhjælper, socialpædagog, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent samt lokale tillæg. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet reference og børne- og straffeattest.
Region Hovedstaden er røgfri i hele arbejdstiden.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi opfordrer derfor til, at du ikke har alder og billede på dit CV.
Jobbet er placeret i Helsingør kommune, Region Hovedstaden. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Helsingør eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 marts og udløber 26 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lærke Petersen bradley40alexandra46todd83laerke.friis.elton.petersen@mathisjohnsonregionh.dk +4530586730
Lignende jobs
Pædagogisk personale til 3Kløveren, Margueritten
Servicemedarbejder - morgen og rengøring, børneinstitution
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Hillerød
Kære social- og sundhedsassistent, vil du arbejde med både somatik og psykiatri i vores æ...
Vil du være en del af et stærkt fællesskab i udvikling?