Socialpædagog til Botilbuddene Åbakken og Grenen, Haderslev
Er du uddannet socialpædagog og har du lyst at samarbejde med fagligt dygtige kolleger i et tværfaglig sammensat team? Så har vi jobbet til dig!
Du vil blive en del af en Bogruppe bestående af fire botilbud i Haderslev Kommune, der tilsammen udgør Bo-gruppe B. Vi ligger på tre matrikler i Haderslev by. Catharinahjemmet har 10 beboere tilknyttet, Nørreled har 7 beboere og Åbakken og Grenen har hver 9 beboere. Botilbuddene er både dag/aften og døgndækkede tilbud for borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.
Botilbuddene Åbakken og Grenen, som du primært bliver en del af, er to døgndækkede tilbud for voksne borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.
På Åbakken og Grenen har vi en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi har et tæt samarbejde bostederne Åbakken og Grenen imellem, som ligger i samme bygning.
Vi arbejder med skiftende arbejdstider i tidsrummet 07.00-23.00, samt hver anden weekend.
Vores kerneopgave er at skabe udvikling, sikkerhed og tryghed for borgerne i alle kontekster, så borgerne dermed støttes i deres trivsel og mestring af eget liv.
Derudover er kerneopgaven at støtte og motivere den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens individuelle mål, ressourcer, behov og værdier.
Som ramme for den pædagogiske praksis, arbejder vi ud fra en ressourcefokuseret og anerkende tilgang.
Vi har supervision med ekstern supervisor og vægter den faglige udvikling af personalet.
Vi dokumenterer borgerforløb i CURA, både i forhold til de sundhedsfaglige indsatser og de pædagogiske udredninger, indsatmål og opgaver.
Vi arbejder i organisationen efter strategien ’Værdifuld hverdag – hver dag’ og du skal derfor kunne se dig selv i denne tilgang til beboerne.
Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.
Dine arbejdsopgaver:
- arbejde med borgers bestilling fra myndighed
- arbejde med borgernes mål og delmål, sammen med borgerne
- deltagelse i socialt samvær/fællesskab
- udvikling og vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder
- personlig pleje, i mindre grad
- samarbejde med borgers pårørende
- deltage i statusmøde, supervision og personalemøder.
Dine kompetencer:
- du er socialpædagog og gerne med erfaring med målgruppen
- du bliver motiveret af at udvikle nye måder at arbejde på i samarbejde med kolleger
- du forstår værdien af et tværfagligt samarbejde, der består af pædagoger, omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere
- du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø
- har humor, er imødekommende og nysgerrig på egen og andres praksis
- du er omstillingsparat og kan lide at arbejde i en travl hverdag
- du er stabil og har et roligt nervesystem.
Vi tilbyder en værdifuld hverdag med:
- et afvekslende og krævende job
- gode kolleger med forskellige kompetencer og faglighed
- skønne borgere
- stort ansvar, men aldrig alene
- en organisation med et stort udviklingsfokus
- mulighed for faglig udvikling og for at bringe dig selv i spil, sætte dit præg på udviklingen af organisationen
- aktiviteter og fællesskab på tværs af Åbakken og Grenen- og hele Bo-gruppe B.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer fordelt på Åbakken og Grenen. Hvis du ønsker 37 timer, vil timerne op til 37 timer være vakante i hele Bogruppe B.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni 2026.
Ansøgningen skalsendes via linket i opslaget.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til botilbudsleder, Michelle Gaardsholt Jensen, på telefon 23 99 28 82, mandag til fredag mellem kl. 9.00-14.00, eller på mail: migj@haderslev.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ansøgningsknappen senest mandag den 13. april 2026 kl. 12:00.
Vi afholder samtaler den 30. april 2026 mellem kl. 8.30-14.30.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark. Se flere socialpædagog jobs i Haderslev eller Region Syddanmark.
Oprettet 27 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michelle Gaardsholt Jensen +4523992882
Lignende jobs
Socialpædagoger til Bogruppe C – Huginsvang i Vojens
Vagtplanlægger til Botilbuddene Åbakken, Grenen, Nørreled og Catharinahjemmet
Nattevagt til socialpsykiatrisk botilbud i Aabenraa
Socialpædagog til Nova Støttecenter, Fredericia Kommune