Socialpædagog til enkeltmandsprojekt

Socialpædagog · Faaborg-Midtfyn ·
Faaborg-Midtfyn Kommune / low arousal / autisme / krap / Fuldtid / Fuldtid

Socialpædagog til enkeltmandsprojekt – Palleshave

Brænder du for relations arbejde, struktur og nærvær? Har du erfaring med Low Arousal og autisme – og kan du samtidig tage en fodboldkamp eller en omgang PlayStation?
Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger 1 socialpædagog til et spændende enkeltmandsprojekt på Palleshave, en del af Bo & Aktiv. Projektet har kørt i 6 år og bygger på en struktureret hverdag med få, tilpassede stimuli. Din vigtigste opgave bliver at skabe tryghed, relation og udvikling i samarbejde med borgeren – altid med udgangspunkt i den individuelle handleplan.
Om jobbet:

  • Du indgår i et tæt samarbejde med borgeren og dokumenterer indsatsen i Nexus.
  • Du bliver en aktiv faglig sparringspartner og bidrager til tværfaglig dialog.
  • Du motiverer til sundhed, trivsel og daglig aktivitet – og arbejder konfliktnedtrappende med Low Arousal.
  • Du støtter borgeren i daglige aktiviteter og sociale relationer, gerne med udgangspunkt i Krap (Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis)

Borgeren har stor interesse for fodbold, PlayStation og computerspil – så det er en fordel, hvis du deler nogle af disse passioner. Du skal være robust, da borgeren kan være fysisk og verbalt grænseoverskridende.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling med fokus på relationer og udvikling.
  • Et stærkt fagligt fællesskab i en organisation med 11 botilbud, 3 dagtilbud og 1 aflastningstilbud.
  • Mulighed for 10 dages Krapkursus
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Praktisk info:

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt med vagter hver 2. weekend.
  • Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest muligt.
  • Ansøgningsfrist: mandag d. 23. februar 2026 kl. 12.00.
  • Samtaler: Torsdag d. 26. februar 2026.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Mie Hjæresen på tlf. 72 53 68 79 (hverdage kl. 8.00-16.00).
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde.

Jobbet er placeret i Faaborg-Midtfyn kommune, Region Syddanmark. Se flere socialpædagog jobs i Faaborg-Midtfyn eller Region Syddanmark.

Oprettet 5 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mie Hjæresen +4572536879

Lignende jobs