Socialrådgiver/socialformidler til psykiatri‑ og misbrugsområdet

Furesø Kommune logoSocialrådgiver · Furesø ·
Furesø Kommune / psykatri / misbrug / dobbeltdiagnoser / Deltid / Deltid

Om jobbet

Vi søger en fagligt stærk og relationskompetent kollega til et team på 5 medarbejdere, der arbejder med voksne borgere med komplekse problemstillinger inden for psykiatri, misbrug og dobbeltdiagnoser. Teamet behandler også herberg- og krisecentersager.

I teamet vægter vi faglig sparring, tæt kollegialt samarbejde og et trygt rum til at drøfte svære sager. Du bliver en del af en afdeling med to faglige koordinator, der er aktivt til stede i hverdagen.

Du får din egen sagsstamme.

Din arbejdsdag er alsidig og balanceret:

  • Du besøger borgere og tilbud primært nærområdet
  • Du arbejder med myndighedssagsbehandling og helhedsorienterede indsatser
  • Du samarbejder tæt med vores eget udførerområde og har medindflydelse på, hvordan opgaver og arbejdsgange tilrettelægges

Vi tror på tillid, faglighed og fællesskab – og her er der plads til både fokus og fleksibilitet i hverdagen.

Om dig

Vi søger en kollega, der har:

  • Uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • Erfaring med myndighedssagsbehandling på psykiatri- og misbrugsområdet
  • Kendskab til Serviceloven, særligt §§ 82b, 85, 101, 107, 108, 109 og 110

Du er typen, der:

  • Har blik for struktur og kan holde overblik – også i komplekse og akutte sager
  • Trives i samarbejdet med både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Deltager aktivt i faglige drøftelser og det kollegiale fællesskab
  • Ser det som en spændende faglig opgave at arbejde med komplekse borgere

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor din faglighed gør en forskel
  • Fagligt stærke kollegaer og masser af sparring – både i teamet og med koordinator og leder
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde op til to dage ugentligt
  • En uformel tone med masser af humor og hjælpsomhed
  • En grundig introduktion, mentorordning og oplæring tilpasset dig
  • En hverdag i storrumskontor med sparring over skærmene – men også stillerum og hjemmearbejdsdage, når der er behov for fordybelse

Her bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – og hvor der er kort vej fra idé til handling.

Hvem er vi?

I Furesø arbejder vi målrettet for at sikre en fælles strategisk retning, et tæt og koordineret samarbejde på tværs af myndighed og udfører, og skabe ét fælles mindset, faglig kvalitet, sikker drift og styring samt relationel koordinering. Alt sammen til gavn for borgerne og for at man som medarbejder oplever en attraktiv arbejdsplads med høj grad af trivsel.

Du bliver en del af Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser i Furesø Kommune, hvor du vil sidde i afdelingen for Myndighed & Rusmidler. Afdelingen løser blandt andet myndighedsopgaver på Serviceloven og udfører opgaver for borgere med komplekse problemstillinger med behov for både støtte efter Servicelovens § 83 og § 85.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål, er blevet nysgerrig på jobbet, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lucy Gausbo på tlf. 24497462 eller afdelingens TR Jonathan Lynch på tlf. 7216 5064 som også er en del af teamet.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen.  

Ansøgningsfrist er den 20. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. februar 2026.

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.

I tillæg til ansøgningen bedes du vedlægge CV og eksamensbevis.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Jobbet er placeret i Furesø kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialrådgiver jobs i Furesø eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lucy Lee Gausbo +4524497462

Lignende jobs