Socialrådgiver til P2, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Region Syddanmark logoSocialrådgiver · Svendborg ·
Region Syddanmark / psykose / psykiatri / socialrådgivning / Fuldtid / Fuldtid

Sjældent udbudt stilling hvor du kan blive P2’s nye matrix socialrådgiver

Psykiatrisk Afdeling Svendborg består af tre integrerede sengeafsnit med i alt 55 senge og en Lokalpsykiatri med tre tilsvarende teams. Der søges en socialrådgiver til en tværgående matrix-stilling på sengeafsnit P2 og ambulant Team 2. Den primære målgruppe i Matrix 2 er mennesker med en psykose-lidelse.

Stillingen er ledelsesmæssigt forankret i sengeafsnittet P2, og dit hovedfokus vil ligge i sengene.

Hvem er vi?

P2 er et integreret sengeafsnit med speciale i psykose-lidelser. Vi har plads til 20 patienter fordelt på syv lukkede pladser, 13 åbne pladser, samt 3 intensive, der kan være både på åben og lukket afsnit. Vi arbejder ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle.

Team 2 er et tværfagligt sammensat ambulant psykose-team. Behandlingen bygger overvejende på kognitive adfærdsterapeutiske principper.

Vi er i Matrix 2 en tværfaglig engageret personalegruppe, der består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lægesekretærer, psykologer, læger samt elever og studerende.

Arbejdsområder

Udredning af patientens sociale situation med fokus på de af sygdommen afledte sociale problemer samt afdækning af behov for kommunale foranstaltninger. Socialrådgiveren yder en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den konkrete situation.

Arbejdsopgaverne er af afklarende, koordinerende, rådgivende og forebyggende art i forhold til akutte sociale problemer og mere langsigtet planlægning.

Vi ser gerne, at du

  • Tager selvstændigt ansvar for prioritering af opgaver
  • Koordinerer og inddrager relevante samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Indgår i tværfagligt samarbejde med afdelingernes øvrige personale i matrix samt på tværs af sektorerne mhp. at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen
  • Kan være konsulent såvel internt ift. personalet i afdelingerne som eksternt i forhold til samarbejdspartnere
  • Rådgiver og vejleder iht. den sociale lovgivning
  • Kvalificerer udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i henhold til psykiatrilovgivningen
  • Laver social udredning i forbindelse med diagnosticering
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Arbejder selvstændigt og er beslutningsdygtig
  • Har gode kommunikationsevner både i samtalen med patienterne og ift. journalskrivning.
  • Har en positiv tilgang til de daglige udfordringer og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Et spændende tværfagligt miljø
  • Et afvekslende job
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde
  • Supervision
  • Flekstidsaftale
  • Monofaglig sparring med vores andre afsnits socialrådgivere
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt samarbejde
  • Fælleskab med plads til godt humør

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, samt dokumentation for anciennitet.

Der indhentes altid - efter aftale med ansøger - referencer forud for endelig ansættelse.

Ligeledes indhentes straffeattest og børneattest.

Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen

Du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Jarner Olsen på tlf. 30 28 18 31 eller på mail til louise.jarner.olsen@rsyd.dk.
For yderligere oplysninger om løn og vilkår kontakt gerne tillidsrepræsentant Lone Duus Witte på tlf. 24 63 83 26 eller på mail til: Lone.Duus.Witte@rsyd.dk.

Vi afholder samtaler den 23. april 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere socialrådgiver jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 26 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Louise Jarner Olsen chollandlouise.jarner.olsengmyers@rsydthompsonhawkins.dk +4530281831