Udfordrende elevplads: Bliv kontorelev ved Holmstrupgård og få solidt fundament
Vi tilbyder et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor du får praktisk erfaring med administration, økonomi, sagsbehandling og kommunikation. Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø og kan se frem til:
- En arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig del af teamet
- En elevansvarlig, der støtter din faglige og personlige udvikling
- En god balance mellem praktik og skolegang
- Udfordringer, ansvar og engagerede kollegaer
Vi søger 1 kontorelev, der starter på kontoruddannelsen i specialet offentlig administration den 17. august 2026 til Holmstrupgård.
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i alderen 12-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Dine opgaver vil bestå af sekretariatsfunktioner herunder stillingsopslag, oprettelse af nye medarbejdere, opdatering af hjemmeside/sociale medier, regnskabs- og bogholderiopgaver og receptionistopgaver. Du vil i din elevtid opleve en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og en stor kontaktflade til engagerede pædagoger, lærere og psykologer. Der er 15 ansatte i administrationen med hver deres specialområde, men med et godt fagligt og socialt fællesskab. Din daglige arbejdsplads vil være på Holmstrupgård i administrationens hovedkontor i Brabrand. Du kan læse mere om Holmstrupgård her: Holmstrupgaard
Om uddannelsen
Uddannelsen veksler mellem praktik og skoleophold på handelsskolen. Du får en bred administrativ uddannelse, som afsluttes med en fagprøve. På handelsskolen undervises du sammen med andre kontorelever – bl.a. fra andre afdelinger i Region Midtjylland. Du bliver desuden tilknyttet en lokal elevklub, hvor I mødes for at sparre, dele erfaringer og drøfte relevante emner. Det giver dig et stærkt netværk og et godt fællesskab med andre elever.
Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på din motivation og personlighed, men det er en fordel, hvis du:
- Er stærk i skriftlig og mundtlig dansk
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
- Har flair for tal, administration og kommunikation
- Er serviceminded og samarbejdsorienteret
Vi tilbyder
- En bred kontaktflade, faglig udvikling og mulighed for selvstændigt ansvar
- Relevante kurser og kompetenceudvikling undervejs
- Et stærkt elevfællesskab
- En 37-timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være mandag til torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-13.00.
Løn og adgangskrav
Lønnen følger HK-overenskomsten om elevlønninger. Du skal have gennemført EUX Business, HHX eller en almen gymnasial uddannelse suppleret med et 5-ugers EUS-forløb inden uddannelsesstart. Er du over 25 år, skal du medsende en realkompetencevurdering (kontakt din lokale handelsskole for mere information).
Har du spørgsmål
Er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Tülay Ceylan på mail: tulcey@rm.dk / tlf. 2181 0523 eller elevansvarlig Jane Balling på mail janbal@rm.dk / tlf. 3058 5542.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med oplysninger om din uddannelsesbaggrund, seneste karakterer og udtalelser senest 8. marts 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. marts 2026.
Vil du vide mere
Læs mere om uddannelsen og adgangskrav på: blivkontorelev.dk.
Du kan også læse om kontoruddannelsen ved Region Midtjylland og møde vores elever her: Kontorelev i Regionshuset
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere kontorelev jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 10 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tülay Ceylan +4521810523
Lignende jobs
Kontorelev ved Silkeborg Kommune
Klar til ansvar, udvikling og læring? Bliv kontorelev i Regionshuset Viborg
Skal du være en af de nye kontorelever i Herning Kommune?
Bliv kontorelev i en moderne fagforening - HK MidtVest