Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der udfører ekko...
Vi søger en erfaren ekkotekniker pr. 1. april 2026 til vores fantastiske og dedikerede ekkoteam i Hjertecentrets Imaging enhed på Rigshospitalet.
I ekkoteamet foretager vi ekkokardiografier på ambulante og indlagte patienter. Vi er et tværfagligt og meget engageret team bestående af to sekretærer, seks ekkoteknikere, seks speciallæger samt en teamledelse bestående af en oversygeplejerske og en overlæge.
Vi søger en ny kollega:
- Der værdsætter at skabe en omsorgsfuld relation til patienten med fokus på høj faglighed, tryghed og tillid;
- Med kardiologisk erfaring
- Med ekkokardiografisk erfaring – men ikke et krav
- Med lyst og evne til at tilegne sig nye faglige og tekniske kompetencer;
- Der er ansvarsbevidst, fleksibel og har IT-kendskab på brugerniveau;
- Med gode mono- og tværfaglige samarbejdsevner;
- Med interesse for undervisning, oplæring og vidensdeling.
Vi tilbyder:
- Fast stilling i dagvagter på 32-37 timer ugentligt;
- Grundig og struktureret sidemandsoplæring i at udføre ekkokardiografi;
- Imødekommende og rutinerede kollegaer med både humor og stor faglig stolthed;
- Et afvekslende og udfordrende job på en spændende arbejdsplads;
- Undervisende og superviserende funktioner.
Vi er en personalegruppe med let til latter og tonen i vores afsnit er uhøjtidelig – vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Vi spænder vidt i alder og erfaring, men vi er fælles om en brændende interesse for det ekkokardiografiske univers.
Vi forventer, at du som kollega:
- Har mod på faglige udfordringer og er udviklingsmindet;
- Er klar til supplerende teoretisk hjemmestudie ved siden af den praktiske læring;
- Støtter en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme.
Udover ekkokardiografi-funktionen forventes du at deltage i afsnittets øvrige funktioner, herunder assistance til lægelige procedurer (transøsofageal ekkokardiografi, stress-ekkokardiografi, pericardiocentese, mm.), hvilket sker på lige fod med de andre i ekkoteamet. Desuden kan der forekomme mindre sekretæropgaver.
Med regionens udmelding omkring weekendvagter, så kan vi ikke udelukke weekendvagter hver 6. uge.
Inden du søger stillingen, så vil vi gerne opfordre dig til at komme forbi og møde os og se vores afsnit og høre nærmere omkring vagtplan mm. For nærmere aftale eller for at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen på tlf. 3545 8662.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 23. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende samt d. 24. februar kl. 13-15.
Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere.
Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere specialsygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 28 januar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kim Mechta sdaviskim.mechta.nielsenstevenlamgibsonrobert@mirandaregionhgreen.dk +4535458662