SoMe og Grafisk ansvarlig til teater, musik og live-oplevelser på Bakken

Some-Medarbejder · Lyngby-Taarbæk ·
CIRKUSREVYEN A/S / Ufaglært / social media / grafisk design / indholdsproduktion / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for teater, musik og live-oplevelser – og elsker du at omsætte stemning, energi og øjeblikke til indhold, der kan mærkes?

Vi er en familieejet virksomhed i tredje generation med Cirkusrevyen som flagskib. Rundt om revyen arbejder vi målrettet med at udvikle Teltet på Bakken til et alsidigt live-venue og Postgaarden til en intim scene for show & dine-oplevelser. Det er klassisk scenekunst, comedy, musik, nye formater og masser af liv – samlet ét sted.

Nu søger vi en SoMe-ansvarlig med grafiske kompetencer, som ikke blot kan poste pænt indhold, men som har lyst til at leve sig ind i oplevelserne og være med til at fortælle dem, mens de sker.

Om rollen

Du får det primære ansvar for vores sociale medier og bliver den, der driver og udvikler vores digitale tilstedeværelse i hverdagen. Du refererer til vores chef for kommerciel og kreativ udvikling og bliver en del af et lille, passioneret team, hvor idéer hurtigt bliver til virkelighed.

Rollen er udtalt hands-on. Du er med dér, hvor det sker – både dag og aften, før, under og efter shows – og omsætter stemning, mennesker og øjeblikke til levende indhold. Du arbejder struktureret og ud fra en klar plan for indhold og udgivelser, men med naturlig plads til den gode idé, det uventede og det, der pludselig opstår og skal gribes.

Du udvikler nye formater, leger med udtryk og er med til at udvide både vores profiler og de platforme, vi er til stede på. Du arbejder selvstændigt med idéudvikling, indholdsproduktion og publicering og følger dine idéer hele vejen ud. Derudover bidrager du også til vores nyhedsbreve, så der er en tydelig rød tråd mellem SoMe og resten af vores kommunikation.

Det er en rolle for dig, der elsker kultur, musik og live-oplevelser, og som får energi af at være tæt på det, der sker.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for den daglige drift og udvikling af vores sociale medier
  • Udvikling af nye formater og indhold, der skaber engagement og forventning
  • Grafisk produktion på tværs af platforme – herunder SoMe, nyhedsbreve, menuer, skilte og øvrige ad hoc-grafiske materialer
  • Sikre et levende og sammenhængende visuelt udtryk
  • Kreativ sparring med kolleger om tone, form og idéer

Hvem vi forestiller os, du er:

Måske er du i starten af din karriere og har allerede arbejdet med SoMe og grafisk indhold gennem studiejob, praktik eller egne projekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med sociale medier og indholdsproduktion
  • Har stærke grafiske kompetencer og trives med selv at producere– fx i Adobe-pakken eller tilsvarende.
  • Har erfaring med korte videoformater og kan lave simple video-grafiske redigeringer og animationer.
  • Har sans for æstetik, tone og visuel storytelling
  • Er idérig, selvkørende og trives med ansvar
  • Går til opgaver med et positivt, optimistisk, fleksibelt og løsningsorienteret mindset
  • Er venlig, imødekommende og god til at samarbejde
  • Brænder for musik, teater og live-oplevelser

Om os

Du kommer til at arbejde midt i Danmarks ældste forlystelsespark, i grønne omgivelser – kun ca. 15 minutter fra centrum med offentlig transport.

Virksomheden følger årstidsskiftet på Dyrehavsbakken. Fra et fast kernehold på omkring 15 medarbejdere vokser vi i takt med sæsonerne og kan i perioder tælle over 300 ansatte, når Dyrehavsbakken, Cirkusrevyen og live-oplevelserne er i fuldt gear.

Tonen er uformel og ambitionerne er høje, og der er plads til både idéer, ansvar og humor – også når det går stærkt. Det betyder en hverdag med både nærhed og tempo: Korte beslutningsveje, højt engagement og en kultur, hvor man hjælper hinanden, når der er tryk på.

Vi tilbyder:

  • En hands-on rolle med tydeligt ansvar og kreativ frihed
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores digitale univers
  • Et unikt arbejdsmiljø midt på Bakken, midt i Dyrehaven
  • Et fagligt stærkt og passioneret team
  • En hverdag tæt på oplevelser, live-events og naturen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Send din ansøgning, CV og meget gerne eksempler på dit arbejde til:
mads@cirkusrevyen.dk

Jobbet er placeret i Lyngby-Taarbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere some-medarbejder jobs i Lyngby-Taarbæk eller Region Hovedstaden.

Oprettet 26 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mads Grimstad carolynmendeztravis72mads@raywilkersoncirkusrevyenhughes.dk +4529455510 / Mads Grimstad carolynmendeztravis72mads@raywilkersoncirkusrevyenhughes.dk +4529455510