Sommerafløsere søges til Skærmenheden i Aalborg Kommune
Vil du have et meningsfuldt sommerjob, hvor du gør en forskel for ældre borgere – og samtidig arbejder med moderne velfærdsteknologi?
Skærmenheden i Aalborg Kommune søger sommerafløsere i perioden 15. juni 2026 - 16. august 2026. Vi søger alle faggrupper samt ufaglærte, der har lyst til at indgå i et engageret team og bidrage til god og værdig ældrepleje.
Om Skærmenheden:
I Aalborg Kommune arbejder vi målrettet på at finde nye løsninger på rekrutteringsudfordringer på social- og sundhedsområdet, samtidig med at vi sikrer høj kvalitet i ældreplejen. Derfor har vi etableret Skærmenheden, som tilbyder hjemmepleje til borgere via skærm- og videobesøg i eget hjem.
Skærmenheden blev etableret i september 2023 og er en del af Borgerens Faste Team. Her møder vi borgerne digitalt – f.eks. når vi hjælper med medicinrobotter, støtter ved blodsukkermålinger eller gennemfører digitale samtaler. Selvom kontakten foregår via skærm, er nærvær og omsorg stadig i centrum.
Vi arbejder med velfærdsteknologi, håndterer blandt andet medicin-alarmer og yder support til kolleger i driften i Borgerens Faste Team.
Skærmenheden er i drift alle ugens dage fra kl. 7.00 til 23.00 året rundt. Enheden har lokation på Badehusvej, hvor Aalborg Kommune har et samlet kommunedækkende e-distrikt.
Om sommerjobbet:
Vi søger sommerafløsere på fuld tid eller timetal efter aftale i perioden 15. juni 2026 - 16. august 2026 til at indgå i driften i Skærmenheden. Arbejdstiderne vil være i dag- og/eller aftentimer, og weekendarbejde hver anden weekend.
Stillingen er oplagt for:
- Studerende inden for sundhed, social- eller pædagogiske fag
- Social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere
- Andre faggrupper med interesse for omsorg og teknologi
- Ufaglærte, der har lyst til at arbejde med borgere og lære nyt
- Du vil blive introduceret til arbejdsopgaverne og de digitale systemer, vi anvender
Arbejdsopgaver:
Som sommerafløser kan dine opgaver blandt andet være at:
- Have kontakt med borgere via skærm og digitale løsninger
- Hjælpe og guide borgere ved brug af fx medicinrobotter
- Observere og støtte borgere gennem digitale samtaler
- Håndtere medicin- og systemalarmer
- Samarbejde med kolleger i Borgerens Faste Team
- Bidrage til en god og tryg oplevelse for borgerne
Vi søger dig, som:
- Har interesse for at arbejde med mennesker og omsorg
- Har lyst til at arbejde med teknologi og digitale løsninger
- Kan kommunikere tydeligt og venligt – både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Er stabil, ansvarlig og struktureret
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til ældrepleje eller erfaring med IT-systemet CURA.
Arbejdsstedets adresse:Badehusvej 27, 3, 9000, Aalborg
Vil du vide mere?
Har du lyst til at være en del af Skærmenheden hen over sommeren og være med til at gøre en forskel for borgerne i Aalborg Kommune, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Du er velkommen til at kontakte leder Heidi Hedegaard på tlf. 2277 6838, eller assisterende leder Zita Sigsgaard på tlf. 2128 7794 mellem kl.13-15, for at høre mere om stillingen.
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2026 - Der bliver afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.
Oprettet 16 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Heidi Hedegaard +4522776838
Lignende jobs
Sommerferieafløser med cykelrute og masser af frisk luft i Distrikt Centrum – er det dig?
Sommerferiejob i Distrikt Universitetskvarteret – dag- og aftenvagter
Vi søger ”FERIEHELTE” til hjemmeplejen i Distrikt Gandrup