SOSU H søger daglig leder for facility i Brøndby/Herlev/Tåstrup
- Vil du stå i spidsen for drift i dagligdagen og god trivsel på en social- og sundhedsskole?
SOSU H søger dig, som sætter en ære i, at vores skoler i Brøndby og Herlev samt en lille afdeling i Høje Tåstrup fungerer godt i dagligdagen, i samarbejde med skolernes ledere og medarbejdere, til gavn for SOSU Hs elever og kursister.
Vi søger en erfaren og engageret facilityleder, som vil være med til at drive og udvikle vores bygninger, gårdmiljøer og andre faciliteter, så de er i tråd med SOSU Hs værdier og strategiske mål.
Vi søger en leder, som både har ledererfaring, er god til at tale og samarbejde med mange forskellige mennesker, og som har teknisk indsigt og erfaring. En leder der er god til at kommunikere og som formår at skabe sammenhæng i rollen som driftsansvarlig og som leder for en Facilityafdeling der har en vigtig tværgående støttefunktion for vores pædagogiske udvikling og drift. Du er en samarbejdspartner, der med afsæt i tæt dialog med den lokale uddannelsesledelse, evner at prioritere indsatser, så de understøtter både fælles mål og lokale behov. Der er masser af muligheder for at få sparring og samarbejde med de øvrige facility ledere.
Denne stilling indeholder de klassiske drifts – og vedligeholdsopgaver opgaver, samt ledelse af teamet. Men herudover vægter SOSU H samarbejde og kommunikation højt i en pædagogisk organisation, hvor processen er vigtig for at skabe et godt resultat!
Din hverdag hos os:
Som Leder for Facility bliver du en del af vores ledelseteam i Facility, der består af flere ledere, som har hver sit geografiske ansvar. Du vil få ansvaret for tre adresser og de tilknyttede dygtige serviceteknikere og rengøringspersonale, der står for de praktiske opgaver og sikrer høj kvalitet i hverdagen på SOSU Hs afdelinger. Det kan være lige fra bygningsvedligehold, hvor der udføres håndværksmæssige opgaver til reparation af inventar m.v. Hertil kommer møbelopsætninger og klargøring til elev- og medarbejderarrangementer, eksamener osv. Din opgave er at lede medarbejderne, og tage initiativ til at både vedligehold og udviklingsopgaver sker, og at indgå i dialog med afdelingernes uddannelseschef og -ledere for at sikre at hverdagen på skolens afdelinger fungerer godt.
Hvad tilbyder vi?
Hos SOSU H tilbyder vi et arbejdsfællesskab med højt fokus på medarbejdernes trivsel og samarbejde. Udover at lede medarbejdere og opgaver i Brøndby, Herlev og Tåstrup, vil du i mindre omfang få mulighed for at arbejde med tværgående opgaver i et team, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og service.
Der er stor alsidighed i opgaverne, der blandt andet omfatter:
- Daglig ledelse af team med 18 dygtige medarbejdere i teknisk facility og rengøring.
- Planlægning og gennemførelse af driften for vores afdelinger i Brøndby, Herlev og Tåstrup.
- Overordnet ansvar for tekniske installationer såsom varme, ventilation og el-installationer samt den løbende vedligeholdelse af disse og bygningerne generelt.
- Prioritering og styring af lokale projekter samt løbende vedligehold og serviceopgaver.
- Sikre overholdelse af love og regler omkring sikkerhed og kvalitet.
- Deltagelse i økonomiplanlægning, budgetopfølgning og leverandørforhandlinger.
- Fokus på energioptimering og reducering af den miljømæssige påvirkning i driften.
- Deltage som mellem i det lokale MIO-samarbejde (medarbejderindflydelsesorganisation) omkring arbejdsmiljø.
Vi forventer at du
- Har evnen til at prioritere i en hverdag med mange typer opgaver.
- Har en relevant erhvervsuddannelse og gerne ledelseserfaring med teamledelse og drift af en eller flere adresser.
- Er god til at navigere i en organisation og afkode dens forskellige kulturer.
- Er struktureret og kvalitetsbevidst og kan samarbejde bredt på tværs af organisationen.
- Er god til at kommunikere og samarbejde.
- Har lyst til at videreudvikle dine ledelseskompetencer og tænke langsigtet i din rolle.
- Erfaring fra lignende opgaver på en skole, eller anden uddannelsesorganisation er et plus.
Er det noget for dig?
Sådan søger du: Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi lægger stor vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid samt mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Brøndby og til tider Herlev og Tåstrup, men der vil løbende være arbejdsopgaver på alle skolens adresser.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Leder i Facility Lars-Bo Borggård, tlf: 5164 3662
Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest den 15. april 2026 kl. 12. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt. I forbindelse med ansættelsen, vil der blive indhentet børneattest.
Jobbet er placeret i Brøndby kommune, Region Hovedstaden. Se flere facility manager jobs i Brøndby eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars-Bo Borggård lbbjeffreymurrayconnorhuang@wrightmurraysosuh.dk +4551643662