Specialist indenfor kvantificering af gasemissioner (deltid) - DTU Sustain
Erfaring med feltarbejde ønskes
Vi søger en dygtig og erfaren Specialist til opgaver inden for kvantificering af gasemissioner fra forskellige tekniske anlæg og landbrug.
Måleteknisk specialist
DTU Sustain udfører forskning på internationalt niveau indenfor drivhusgasemissioner – herunder fra tekniske anlæg som affaldsdeponier, komposteringsanlæg, biogasanlæg, olie og gas, og landbrug. Derudover udfører vi myndighedsbetjening, der understøtter politikker til at reducere drivhusgasemissioner.
Vi søger en Specialist (deltidsstilling) til at varetage opgaver, der primært omfatter udførelse af målinger på tekniske anlæg samt at varetage databehandling af disse målinger.
Praktisk erfaring med feltarbejde
Du vil deltage i projekter, hvor nøjagtig bestemmelse af gasemissioner er i fokus. Dette kræver, at du er omhyggelig og detaljeorienteret. Vi forventer at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx miljøingeniør eller lignende, samt erfaring med måling af gasemissioner fra tekniske anlæg – meget gerne med brug af sporgasmålinger.
Som person finder du det interessant og naturligt at være opsøgende og udadvendt, da du vil skulle samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere samt fx driftspersonale på de anlæg, hvor meget af arbejdet vil udføres.
Du skal trives med at planlægge eget arbejde, samt at koordinere med kollegaer, der bruger de samme faciliteter og udstyr.
Et gyldigt kørekort samt evne til at kommunikere mundtligt og skriftlig på dansk og engelsk er nødvendige forudsætninger.
Vi tilbyder
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er en deltidsstilling (8 timer/uge) med fleksibilitet i forhold til planlægning af egen arbejdstid i dialog med koordinator på området.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. april 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor og sektionsleder Charlotte Scheutz, e-mail: chas@dtu.dk eller seniorforsker Anders Fredenslund, e-mail: amfr@dtu.dk Læs mere om DTU Sustain på www.sustain.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
***DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi**
- er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.*
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Jobbet er placeret i Lyngby-Taarbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere miljøingeniør jobs i Lyngby-Taarbæk eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 2 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Charlotte Scheutz chaszhillsandersonnathan76@dtudanielsshaw.dk / Anders Fredenslund charles65amfrmartincarrie@cummings-millerbarkerdtudavis.dk