Specialkonsulent til visitationslinjer(København, Aarhus, Odense, Aalborg)

Region Hovedstaden logoSpecialkonsulent · København ·
Region Hovedstaden / projektstyring / koordinering / sundhedsvæsen / Fuldtid / Fuldtid

Har du lyst til at arbejde med planlægning, koordinering og implementering af nye visitationsretningslinjer i sundhedsvæsenet og samtidig være med til at opbygge en ny funktion i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK), der skal understøtte kvalitet, gennemsigtighed og hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenets ressourcer?

Vi søger en konsulent med stærke projektstyringskompetencer, der vil være med til at udvikle og drive udarbejdelse og implementering af visitationsretningslinjer. 

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet og indgår i en ny funktion i SundK, som fra 2026 har ansvar for at udvikle, implementere og vedligeholde landsdækkende, sundhedsfaglige visitationsretningslinjer.

Som specialkonsulent med projekt- og styringsprofil får du en central rolle i at tilrettelægge, koordinere og drive arbejdet med visitationsretningslinjer. Stillingen har fokus på proces, organisering og samarbejde – og på at få en kompleks, tværgående opgave til at fungere og implementeres i praksis, til gavn for både den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem metode og praksis og være med til at sikre, at arbejdet med visitationsretningslinjer er velstruktureret, gennemtænkt og koordineret på tværs af sundhedsvæsenets aktører.

Du bliver en del af et nyetableret team og kommer til at arbejde tæt sammen med både teamkoordinator, kollegaer i funktionen og øvrige enheder i SundK – herunder retningslinjefunktionen, analyse- og vurderingsfunktionen, UTH-funktionen samt kliniske kvalitetsdatabaser.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Medvirke til at udvikle og implementere arbejdsgange, værktøjer og samarbejdsformer i relation til den nyetablerede visitationsretningslinjefunktion
  • Understøtte projektledelse og porteføljestyring i den nye funktion og sikre overblik over processer, tidsplaner, leverancer og afhængigheder
  • Planlægge, koordinere og følge op på udviklings- og driftsopgaver vedr. visitationsretningslinjer
  • Koordinere samarbejdet med eksterne aktører, og medvirke til at sikre implementering af visitationsretningslinjerne i praksis
  • Bidrage til udarbejdelse af beslutningsoplæg, statusnotater, samt selve visitationsretningslinjerne
  • Bidrage til tværgående opgaver i SundK, hvor visitationsretningslinjerne har snitflader til andre produkter.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Har solid erfaring med projektledelse, processtyring og koordinering – gerne fra forandringsprocesser i sundhedsvæsenet
  • Har god forståelse for sundhedsvæsenets organisering, styring og beslutningsgange
  • Trives i en rolle, hvor du skaber struktur, overblik og fremdrift i komplekse opgaver
  • Er samarbejdsorienteret og trives i en matrixorganisation med mange interessenter
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld konsulentstilling i en ny og strategisk vigtig funktion i SundK
  • En varieret arbejdsdag med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Et fagligt stærkt og tværfagligt arbejdsmiljø med gode sparringsmuligheder
  • Fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for faglig udvikling

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med fast ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland. Arbejdsstedet vil være et af vores kontorer i København (Rigshospitalet), Aalborg (NOVI Science Park), Aarhus (Hedeager) eller Odense (Forskerparken). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og eventuelt andre relevante dokumenter via vores online system senest den 1. marts 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. marts 2026 i København, og tiltrædelse er 1. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Maria Tølbøll Glavind på tlf. 21 26 85 39.

Om SundK
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev etableret 1. januar 2025 og arbejder for høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet. Vi skaber synergi mellem fire kerneområder:

  • Kliniske retningslinjer
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Arbejdet med utilsigtede hændelser og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på Aarhus, Aalborg, København og Odense.

Se vores strategi her:sundhedsvaesenets-kvalitetsinstitut_strategi.pdf

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere specialkonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Maria Tølbøll Glavind +4521268539