Speciallægekonsulenter i Dermatologi til Ankestyrelsen

Speciallæge / Sundhed / Hospital / dermatologi / speciallæge / arbejdsskader

Du er en faglig dygtig dermatolog, der præcist kan vurdere og formidle omfang og årsagssammenhæng mellem arbejdsskader og følgevirkninger.

Til vores arbejdsskadeområde søger vi to dermatologiske speciallægekonsulenter. Arbejdet er deltid ved siden af din faste overlægestilling og aflønnes på timebasis efter en månedlig timeopgørelse.

Din primære opgave vil være at afgive skriftlige, lægefaglige vurderinger inden for det dermatologiske speciale i konkrete arbejdsskadesager. Sagerne omhandler anerkendelse af arbejdsskader, herunder både ulykker og erhvervssygdomme, godtgørelse for varigt mén, behandlingsudgifter og erstatning for tab af erhvervsevne.

Derudover indebærer arbejdet som speciallægekonsulent også at vidne i retssager, hvor du tidligere har afgivet svar samt deltagelse i et årligt møde med undervisningsaktivitet i Ankestyrelsen i København.

Vi tilbyder dig spændende, faglige udfordringer som del af vores speciallægekonsulentteam. Du vil få et grundigt introduktionsforløb, hvor du vil få tilknyttet en juridisk tutor og en lægemakker.

Din profil

Vi søger følgende kvalifikationer:

  • Speciallæge i dermatologi – gerne med specialviden om kontakteksem
  • Speciallæge, fastansat overlæge eller afdelingslæge på sygehus
  • Fagligt højt niveau
  • God formidler, som kan forklare medicinske sammenhænge i et sprog, som kan forstås af lægmænd og jurister
  • Vilje og evne til godt samarbejde
  • Kendskab til reglerne på arbejdsskadeområdet er en fordel, men ikke et krav

Ankestyrelsen arbejder digitalt med alle arbejdsskadesager. Det er derfor nødvendigt, at du er IT-erfaren og kan sætte dig ind i digitale arbejdsgange. Vi arbejder i Adobe, Public 360, Word og Outlook.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomsten for speciallæger m.v. i staten.

Lønnen er 742,12 kr. pr. time i november 2025-niveau og reguleres efter overenskomst.

Arbejdstiden er forventeligt, gennemsnitligt 3 timer pr. uge.

Arbejdet foregår skriftligt hjemmefra. Deltagelse i retssager vil kunne finde sted i hele landet. Du vil få betalt dine rejseudgifter til deltagelse i møder og retssager.

Tiltrædelsestidspunktet aftales nærmere, og vil tidligst være den 1. januar 2026.

Vær opmærksom på, at du ikke samtidig med ansættelsen som lægekonsulent i Ankestyrelsen kan være ansat i et forsikringsselskab.

Vil du vide mere?

Kontakt koordinerende overlæge, PhD, DrMed, Sci Michael Bjørn Russell på telefon 40 17 15 53 og/eller ankechef Steen Østergaard Jensen på telefon 61 89 75 40.

Du kan læse mere om Ankestyrelsen, vores opgaver og sagsområder www.ast.dk.

Ansøgning

Send os din ansøgning, CV, dokumentation for dine uddannelser (herunder dokumentation for speciallægeuddannelse) og andre relevante bilag snarest muligt. Du kan søge via linket her på siden.

Vi holder samtaler løbende, så kontakt os gerne med det samme.

Ansøgningsfristen er den 9. december 2025.