SSA-elev med start på grundforløb 2 uge 43 2026
Bliv social- og sundhedsassistentelev – en uddannelse med mening, fællesskab og fremtid.
Vil du arbejde med mennesker og gøre en reel forskel i hverdagen? Drømmer du om et job med mening, fællesskab og gode jobmuligheder – er du 25+ og klar til uddannelse?
Så er social- og sundhedsassistentuddannelsen i Aabenraa Kommune måske det helt rigtige valg for dig.
Derfor skal du vælge os:
- Du får løn og uddannelsesaftale på både grundforløb og hovedforløb og er sikret oplæringspladser
- Som social- og sundhedsassistentelev bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du er med til at skabe livskvalitet, tryghed og Det Gode Liv – i tæt samarbejde med kolleger og borgere - herunder arbejder du både med sundhedsfaglige opgaver, pleje og omsorg og anerkendende og målrettet kommunikation i samarbejde med mennesker
- Vi tilbyder et trygt og struktureret uddannelsesforløb, hvor du bliver fulgt tæt og udvikler dig både fagligt og personligt.
Det er muligt at søge DIGI-tech Linje.
Om uddannelsen:
- Opstart: Grundforløb uge 43 2026
- Hovedforløb: Starter uge 12 2027
- Skole: Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa
- Oplæring: Aabenraa Kommune og regionen
- Arbejdstid: 37 timer om ugen
- Uddannelsens varighed: 3 år og 3 måneder
Du kommer i oplæring i:
- Det nære sundhedsvæsen i hjemmeplejen og på et plejecenter
- Psykiatrien, enten i kommunalt regi eller i regionen
- Somatisk oplæring i regionen.
Du kan læse mere om uddannelsen som social- og sundhedsassistent på www.sosu-syd.dk.
Om dig
Vi forventer, at du
- har lyst til at arbejde med mennesker
- møder andre med empati, ansvarlighed og respekt
- har interesse for sundhed, omsorg og samarbejde
- er nysgerrig på at lære og samtidig engageret og ansvarlig for din egen uddannelse
- ønsker en uddannelse med job og udviklingsmuligheder
Du behøver ikke have erfaring – motivation og lyst til at lære er det vigtigste.
Det kan du forvente hos os:
- Et stærkt og engageret vejlederteam
- Oplæringssteder med høj faglighed og fokus på læring
- Et godt elevmiljø, hvor du bliver set og taget alvorligt
- Struktur, tydelige rammer og klare aftaler
- Et røgfrit arbejdsmiljø
- En kommune, der prioriterer uddannelse og fællesskab
Adgangskrav:
Bestået dansk og matematik på G-niveau (svarer til 9. klasses afgangseksamen)
Ansøgning - for at komme i gang skal du:
- Søge optagelse på grundforløb 2 via www.optagelse.dk
- Søge læreplads hos Aabenraa Kommune via ansøgningslinket og vedhæfte følgende:
- Eksamensbevis for bestået dansk og matematik på G-niveau
- Eksamensbeviser for anden uddannelse
- Realkompetencevurdering (RKV)
- Dokumentation for voksenløn (hvis du har et års erfaring fra plejen)
- Opholds- og arbejdstilladelse (hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen)
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse er efter gældende regler og overenskomst. Du får løn på både grundforløb og hovedforløb.
Du kan få voksenelevløn, hvis du har et års relevant erhvervserfaring inden for de seneste fire år, med mindst 24 timer per uge i gennemsnit (arbejde på mellem otte og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden). Du skal medsende dokumentation for din erhvervserfaring, hvis du opfylder kriterierne.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest forud for ansættelsen og ansættelse vil være betinget af, at straffeattesten er tilfredsstillende.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte uddannelseskoordinatorerne Trine Plougmann og Annette Kjær på martincoopersosuuddannelsenpatricia40@smith-nortonaabenraahartrodriguez.dk
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 28. august 2026.
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Du får endeligt svar senest i uge 37 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa elev jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 13 april og udløber 3 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Annette Kjær williamharrellakpsamantha31dgrimes@lopezaabenraasantiago.dk +4521198834
Lignende jobs
SSA-elev med start på hovedforløb uge 46 2026
SSA-elev med merit - Social- og Sundhedsassistentuddannelse
SSH-elev med start på hovedforløb uge 46 2026
Engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglæ
Underviser til den pædagogiske assistentuddannelse på SOSU Syd