SSA ferieafløser søges til spændende job uden pleje på Sjælland – maj-oktober
Respiratorisk hjælper (SSA) søges – tidsbegrænset ansættelse med grundig oplæring
Vil du arbejde med respiratorisk støtte i eget hjem, uden plejeopgaver – og med grundig oplæring og tydelige rammer?
Så har vi en spændende, tidsbegrænset stilling til dig.
Som respiratorisk hjælper er du ”fluen på væggen” i borgerens hjem.
Dit arbejde handler om overvågning, faglig opmærksomhed og rettidig handling – ikke om pleje.
Du:
- overvåger respiration og respiratorisk udstyr
- reagerer på alarmer og ændringer i borgerens tilstand
- sikrer ro, stabilitet og kontinuitet i hjemmet
- dokumenterer og handler efter faste retningslinjer
- er til stede – også når der ikke sker noget
Der er ingen personlige plejeopgaver på ordningerne.
Din vigtigste opgave er at være fagligt opmærksom og skabe tryghed for borgeren.
Om stillingen
Vi søger en respiratorisk hjælper (uddannet social- og sundhedsassistent) til dækning af planlagte vagter hen over sommeren og i forbindelse med barsel. Stillingen er tidsbegrænset, men med et kendt og gennemsigtigt vagtbehov.
Ansættelse: 1. maj 2026
Tidsbegrænset til: 30. september 2026 (evt. mulighed for forlængelse)
Vagter: 12-timers vagter – primært nattevagter
Ingen plejeopgaver på ordningerne
Gennemsnitligt timetal: ca. 28 timer om ugen over hele ansættelsesperioden
(lavere timetal under oplæring og højere i sommer- og barselsperioden)
Oplæring og faglighed
Vi prioriterer en grundig og tryg oplæring:
Maj: 3 oplæringsvagter á 12 timer samt kursus (5 timer)
Oplæring og certificering i én respiratortype i maj - herefter dækning af vagter i uge 20+21.
Juni: videre oplæring i anden respiratortype, herunder minimum 8 vagter á 12 timer samt kursus (8 timer)
Du vil være fagligt klædt på, inden du arbejder selvstændigt
Du får tæt sparring og faste arbejdsgange
Kendte belastede perioder
Driften er afhængig af, at nedenstående perioder kan dækkes. Det er derfor en forudsætning for ansættelsen, at du kan være til rådighed i disse uger:
Uge 20–21 (maj)
Uge 29–31 (juli)
August og september (primært nattevagter i forbindelse med barsel)
Der er mulighed for ferie uden for disse perioder, fx i juni, som primært anvendes til oplæring og kompetenceudvikling. De konkrete vagter planlægges i god tid.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent (SSA)
- Har interesse for respiratorisk arbejde (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
- Er stabil, ansvarsbevidst og mødestærk
- Kan arbejde selvstændigt efter oplæring
- Trives med 12-timers vagter og natarbejde
- Har kørekort - da du skal køre mellem Vig, Kalundborg og Søborg. (Du får timekørsel under transport, efter 30 min)
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og certificering
- Et fagligt meningsfuldt arbejde
- Ordninger uden plejeopgaver
- Kendt vagtbehov og tydelige forventninger
- Et trygt og struktureret samarbejde
📩 Ansøgning og spørgsmål
Send din ansøgning allerede i dag, vi kalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere handicaphjælper jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sara Kræsing +4500000000
Lignende jobs
Erfaren hjælper søges til respiratorisk overvågning hos kvinde i Hillerød
Til kvinde på 32 år søger vi hjælpere til respiratorisk behandling i Tølløse