Statens It søger en skarp og nytænkende leder til IT Service Center Aalborg
Vil du være med til at udvikle og lede et professionelt it-supportcenter, der hver dag gør en stor forskel for kunden Skatteministeriets medarbejdere?
Om stillingen IT Service Center Aalborg er et satellitkontor i Statens It, som består af ca. 30 engagerede it-supportere og it-specialister, der har en bred berøringsflade både internt med de øvrige områder i Statens It og med kunden, Skatteministeriet.
Vi leverer 1. og 2. level support til vores brugere via digitale værktøjer og systemer. Supporten spænder bredt: digital arbejdsplads, pc, software, autorisationer og øvrige driftsopgaver, som understøtter en stabil og velfungerende it-arbejdsdag for Skatteministeriets brugere.
Som teamleder har du og din lederkollega det fælles ledelsesansvar for de ca. 30 medarbejdere i IT Service Center Aalborg. Sammen prioriterer og koordinerer I den daglige opgaveløsning og sikrer trivsel, retning, faglig udvikling og kvalitet i de daglige leverancer.
Du vil løbende planlægge og følge op på teamets bemanding og produktion, herunder SLA-opfyldelse, samt prioritere opgaver og ressourcer i teamet med henblik på leverancesikkerhed, kvalitetssikring, effektivitet og faglig udvikling.
Dine centrale opgaver bliver at:
- sikre stabil drift, høj leverancesikkerhed og løbende effektivisering af processer
- videreudvikle supportsetup’et – herunder styrke automatisering, videndeling og tværgående samarbejde
- sikre at dine medarbejdere udvikler sig fagligt i takt med kundernes og brugernes behov
- omsætte strategier, politikker og mål til konkrete initiativer i driften
- bidrage aktivt til forandringsledelse i en organisation, der løbende udvikler sig og får nye krav og behov.
Om dig Du har solid erfaring fra en it-support- eller -driftsorganisation, og du er vant til at stå i spidsen for medarbejdere i et komplekst miljø. Du har et stærkt teknisk fundament og trives i et dynamisk setup, hvor mennesker, processer og systemer går hånd i hånd.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med ledelse af it-brugersupport samt kendskab til ITSM og gerne ITIL-certificering
- har et godt overblik, gode planlægningsevner og kan samarbejde på alle niveauer
- trives med forandringer og har erfaring med at lede i en organisation uden facitlister
- er empatisk, god til at skabe relationer og stærk i kommunikationen
- kan tale og skrive dansk og engelsk.
Om Statens It Statens It drifter systemer for over 60.000 brugere på 25 ministerområder. Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor brugerne har adgang til en række shared services og deres fagsystemer. Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Catrine Boel på telefon 7231 1005.
Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 6. maj 2026.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive anvendt personprofilanalyse og logiktest.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland.
Oprettet 13 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Catrine Boel +4572311005
Lignende jobs
PhD Stipend in Human Centered AI and Educational Technology
PhD position in Human-Centric Generative AI for Building Design and Controls
Tekniske sagsbehandlere til Cloud og Infrastukturområdet i Digital og Operativ T
Tekniker søges til opbygning, service- og montagearbejde