Sterilassistent søges til Aarhus Universitetshospital

SSA / Region Midtjylland / sundhedsfaglig / hygiejne / instrumentbehandling / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 30.000 - 40.000 kr/md

Grundet naturlig afgang og øget operationsaktivitet søger vi nyt personale.

Har du en sundhedsfaglig baggrund som f.eks. SOSU-assistent, tandklinikassistent eller serviceassistent? Eller har du erfaring fra f.eks. medicinalindustrien, levnedsmiddelsproduktion, renrums arbejde/rengøring eller som operationsassistent/-tekniker? Har du lyst til at deltage i et kompetenceudviklingsforløb, hvor du uddannes til sterilassistent og indgår i genbehandlingsproces om genbehandling af operationsinstrumenter.

Vi tilbyder dig en spændende stilling i Sterilafdelingen, præparationen ved Aarhus Universitetshospital pr. 1 marts 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, med blandede vagter i treholdsskift, som er dag, aften og nat. Man skal som minimum dække to af vagtlagene og lige nu mangler vi medarbejdere til dag- og aftenvagter. Weekendvagter kan forekomme efter behov.

Vi tilbyder dig

  • En afdeling med høj faglig kvalitet ud fra de Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR)
  • En arbejdsplads med højt til loftet og fokus på godt arbejdsmiljø
  • En sterilassistentuddannelse, hvis du ikke har den.
  • Et individuelt tilrettelagt oplæringsforløb med tilknyttet onboardingansvarlig
  • Ansvar for forskellige funktioner i eget afsnit
  • At være en del af et alsidigt og dynamisk team
  • En mulighed for fordybelse, viden og kompetenceudvikling inden for vores speciale
  • En nærværende ledelse placeret i afdelingen

Forventninger til dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent/tandklinikassistent/serviceassistent eller du har erfaring fra f.eks. medicinalindustrien, procesoperatør, levnedsmiddelsproduktion, renrumsarbejde/rengøring eller tidligere ansættelser som sterilassistent eller operationsassistent/-tekniker.
  • Du har gerne erfaring med genbehandling af kirurgiske instrumenter
  • Du er teknisk minded og har en stor grad af ordenssans
  • Du har fokus, forståelse og arbejder ud fra de hygiejniske principper
  • Du har lyst og evner til at arbejde systematisk
  • Du er fortrolig med IT og har lyst til at arbejde med forskellige systemer
  • Du er imødekommende og serviceminded
  • Du trives godt med udvikling og forandringer
  • Du tager ansvar for din egen faglige og personlige udvikling samt læring i forhold til gældende viden, evidens og korrekt praksis
  • Du er stabil, har et godt overblik og besidder en god fysik da arbejdet er fysisk krævende
  • Du har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en hverdag med uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer
  • Forstår, taler og læser dansk

Om sterilafdelingen

Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en selvstændig afdeling og omfatter Sterilpræparationen, Sterillagerne, Projekt & forbedring samt Kvalitet & Kompetence, med i alt ca. 155 ansatte. Vi er bemandet 24/7 – døgnet rundt – året rundt.

Sterilafdelingen servicerer og forsyner dagligt ca. 65 operationsstuer med elektive og akutte kirurgiske specialer samt udfører opgaver for klinikker og mindre afdelinger.

Sterilafdelingen er en vigtig del af forsyningskæden for mange patienter, idet vi bidrager til kerneopgaven – så patienterne får de bedst mulige forløb. Som medarbejder i Sterilafdelingen arbejder du selvstændigt, og kan altid få sparring til opgaver og prioriteringer. Vi vægter evnen til dialog om faglige problemstillinger højt. Det er vigtigt, at vi kan arbejde fokuseret, effektivt og struktureret i en travl hverdag. Vi arbejder kontinuerligt med kvalitet og udvikling i afsnittet. Vi vil gerne fejre vores succeser samt hele tiden udvikle og dygtiggøre os.

Personalegruppen består af personale med blandet anciennitet inden for flere faggrupper. Sterilafdelingen har et stærkt og kompetent fagligt miljø og et solidt arbejdsfællesskab, hvor vi gerne vil sætte barren højt. Målet er hver dag at levere ydelser til vores kunder af høj kvalitet - hvilket vi gerne vil kendetegnes ved. Vores arbejdsplads er rundet af en åben og afslappet omgangstone i et fagligt og socialt kollegialt fællesskab.

Sammen har vi en afdeling i fortsat udvikling og har en strategisk ambition, vi alle står på skuldrene af. Læs strategisk ambition her.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontaktefunktionsleder Fitim Istrefi på  tlf. 4027 8263 eller mail fitist@rm.dk , eller funktionsleder Aino Jensen på tlf. 2370 6238 eller på mail ainojens@rm.dk

Du kan læse mere her om AUH og Sterilafdelingen

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Løn- ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og for social- og sundhedsassistenter en tilfredsstillende autorisation. Du bedes oplyse autorisations ID i ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026. Der afholdes samtaler d. 12. og 13. januar 2026.

Stillingen søges ved at klikke på "Send ansøgning" nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er i Region Midtjylland i Aarhus kommune, se flere SSA jobs i Aarhus eller Region Midtjylland

Oprettet 12 december og udløber 5 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Fitim Istrefi +4540278263

Lignende jobs