Stilling som postdoc i dansk litteratur ved Det Humanistiske Fakultet, København
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet opslår hermed en stilling som postdoc i dansk litteratur til besættelse fra 1. august 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er tidsbegrænset til 1,5 år.
Introduktion
Postdocstillingen indgår idet kollektive forskningsprojekt ”Environmental Colonialism in Kalaallit Nunaat/Greenland): Tracing the Cultural Formations of Indigenous Ecologies in Literature, Film, and Art”. Projektet er finansieret af en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og placerer sig i krydsfeltet mellem økokritik og dekoloniale studier. Det udforsker kulturelle fortællinger om Kalaallit Nunaats natur på tværs af en dansk, amerikansk og grønlandsk kontekst og sigter mod at etablere en bedre forståelse af de narrative mekanismer, der omformer og udgrænser natursyn, som ikke stemmer overens med en vestlig naturinstrumentalisme.
Postdocstillingen i dansk litteratur skal bidrage til det kollektive projekt ved at udforske danske litterære skildringer af Kalaallit Nunaats natur fra 1721 til i dag. Fokus skal ligge på sammenhængen mellem koloniale logikker og miljømæssige udfordringer og kritisk analysere de forhandlinger af natursyn, der kendetegner de danske skildringer.
Stillingsindhold
Normalt vil hovedopgaven for postdocs være forskning. Dertil kommer at en vis andel undervisning også kan være en del af stillingsindholdet. Andre opgaver vil også i begrænset omfang kunne indgå. Universitet fastsætter vægtningen mellem de forskellige opgaver, som kan variere over tid.
Det forventes, at kandidaten indgår i et konstruktivt samarbejde med de øvrige medlemmer i projektet og udfærdiger tre forskningsartikler i perioden, afhængigt af publikationskanaler.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som postdoc forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer, der mindst svarer til, hvad der kan opnås gennem tilfredsstillende gennemført ph.d.-uddannelse inden for et relevant fagområde.
Læs mere om kvalifikationskravene til postdocs i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne fra 2025 her: Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Yderligere oplysninger findes også på den engelsksprogede side om karriereveje på Københavns Universitet: Career at The University of Copenhagen – University of Copenhagen (ku.dk).
Det forventes, at kandidaten har opnået eller er ved at opnå en ph.d.-grad inden for studiet af dansk litteratur. Det betragtes derudover som en væsentlig fordel tidligere at have forsket i danske litterære skildringer af Kalaallit Nunaat.
Ansøgere vil primært blive bedømt i forhold til deres forskningsmæssige kvalifikationer, derunder publikationer, samt deres evne til at lede og varetage selvstændige forskningsopgaver og indgå i tætte forskningssamarbejder. Desuden vurderes ansøgers forskningsplan og forskningspotentiale i relation til det konkrete projekt som beskrevet ovenfor.
Undervisningsmæssige kvalifikationer er ikke et krav, men dokumenteret erfaring med undervisning kan blive inddraget i den samlede vurdering hvis postdoc’en forventes at undervise i stillingen. I denne sammenhæng er det en fordel med undervisningserfaring i dansk litteraturhistorie.
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk i PDF eller Word format via linket ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningen, som skal skrives på dansk, skal indeholde følgende bilag:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og ph.d.-bevis)
- Fuldstændig publikationsliste (medsendte værker mærkes med stjerne*).
Publikationslisten skal opbygges systematisk og inddeles i følgende kategorier:
- fagfællebedømte publikationer:
- monografier og antologier
- tidsskriftartikler
- bogkapitler/antologibidrag mv.
- ikke-fagfællebedømte publikationer
- formidlingspublikationer mv.
Ansøgere kan højst vedlægge 4 publikationer. Udgivelsestidspunktet skal være
tydeligt markeret på publikationslisten. De valgte publikationer uploades som
vedhæftede dokumenter og nummereres fra 1 til 4.
- Forskningsplan
- Dokumentation for undervisningskompetencer/undervisningsportofolio – se KUs vejledning til udformning af undervisningsportofolio her) og anden forskningsformidling.
Kun materiale på dansk og engelsk vil kunne forventes bedømt.
Ansættelsesprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutleder et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås på Københavns Universitets hjemmeside: Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet (ku.dk)
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er tidsbegrænset til 18 mdr. og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. For yderligere oplysninger om ligestilling og diversitet på Københavns Universitet og universitets deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research se: HR Excellence in Research – University of Copenhagen (ku.dk)
Kontakt
Yderligere oplysninger rekrutteringesprocessen stiles til HR Søndre via mail hr-soendre@adm.ku.dk, venligt angiv sagsnummer 211-2541/26-2I #2 ved henvendelsen.
Spørgsmål om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Tobias Skiveren på tobiasskiveren@hum.ku.dk
Ansøgningsfristen er den 29. april 2026****, kl. 23:59 CEST.
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere videnskabelig assistent, humaniora jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 13 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tobias Skiveren dfx923melissachanbutlerdustinmelissa14@bryan-smithkubarnes-greenwhite.dk +4529729828
Lignende jobs
Studielektor i klassisk græsk og latin
Instuktorer til Institut for Statskundskab efteråret 2026
One Postdoctoral/Assistant Professor position: ‘Networking the War: An Ethnograp
Postdoc position for 3 years in stem cell-based disease modelling of Parkinson’s
TEACH søger pædagogisk konsulent til projektstilling (tidsbegrænset stilling)