Støtte for 7-årig pige hver anden weekend - Jyllinge
Har du erfaring med børn, der har brug for tydelighed og struktur? Og trives du med aktiviteter, leg og nærvær? Så kan du blive en vigtig støtte for en 7-årig pige og hendes familie.
Om opgaven
Pigen er glad og nysgerrig og trives i kreative aktiviteter, leg i naturen og med at lave mad. Hun er god til at cykle og danse og tager gerne del i nye oplevelser. Hun har nedsat funktionsevne, hvilket blandt andet betyder, at hun har svært ved at finde ro og fastholde opmærksomheden.
Opgaven handler om at skabe trygge rammer, hvor pigen kan være aktiv og i bevægelse. I tilbringer tiden både inde og ude. Indendørs kan I fx være kreative sammen – tegne, male eller bage. Udendørs kan det være aktiviteter i haven, på legepladsen eller cykelture i nærområdet.
Om dig
Du er vant til at arbejde med rammesætning og struktur. Du er derudover fysisk aktiv og har lyst til at deltage i lege og aktiviteter. Det vigtigste er, at du kan møde pigen med tålmodighed, nærvær og en tryg ramme.
Du kan være pædagog – eller ufaglært med relevant erfaring. Er du uddannet pædagog, kan du aflønnes derefter.
Arbejdstid
Du arbejder hver anden weekend i vagter af 6 timer, som placeres i tidsrummet kl. 09.00–16.00 – tidspunktet aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 178720
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere handicaphjælper jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 12 januar og udløber 11 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thilde Andersen Emig +4536344990
Lignende jobs
Pædagog til 9-årig dreng i Frederikssund – struktur og tryghed
Vær en tydelig og nærværende støtte for en kreativ pige
Personlig støtte til dreng på 7 år – bevægelse og nærvær i Slangerup
Eftermiddagshygge og udflugter med 10-årig pige - Hillerød
Hygge og leg hos glad 6‑årig dreng i Frederikssund