Støtteperson søges til ung mand med psykiatriske udfordringer

Pædagog / DUOS A/S / Uddannelse / psykiatri / socialt arbejde / kørekort / Deltid / Deltid / Estimeret lønniveau ca. 20.000 - 25.000 kr/md

Kan du skabe ro, struktur og tillid for en ung mand som elsker at komme ud på køreture i lokalområdet? Og har du erfaring med at yde 1:1-støtte hos borgere med psykiatriske udfordringer? Så læs videre her.

Om opgaven
Du bliver støtteperson for en 25-årig mand, der lever med Tourettes, angst, svær ADHD, OCD og belastningsreaktion. Han har behov for tæt 1:1-støtte i alle aktiviteter og gøremål – og trives bedst med en tydelig og rolig voksen, der kan hjælpe med at skabe forudsigelighed og overskuelighed i hverdagen.

Opgaven er at tage manden med ud på køreture i området, som fungerer som pusterum og ramme for samvær. Der stilles en bil til rådighed.

I kan også tage på planlagte udflugter som f.eks. live rollespil, mountainbike, restaurantbesøg og indkøb

Hvis du har hund, må den meget gerne være med, da manden elsker hunde.

Om dig
Du er uddannet pædagog eller ufaglært med erfaring med borgere med psykiatriske udfordringer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er tryg i rollen som støtteperson i uforudsigelige situationer
  • Kan skabe struktur og følge borgerens tempo – uden at presse
  • Er nærværende og fleksibel i samværet
  • Har kørekort

Arbejdstid
Stillingen består af:

  • 10 timer om ugen, fordelt på 2–3 dage om ugen som fordeles på eftermiddage/aftener fra kl. 17.00 og weekender
  • Derudover er der bevilliget 15 timer om måneden, som også ligger om eftermiddagen og planlægges i samarbejde med familien

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 178028

Jobbet er i Region Hovedstaden i Helsingør kommune, se flere Pædagog jobs i Helsingør eller Region Hovedstaden

Oprettet 22 september, opdateret 10 december og udløber 5 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Karina Gilhøj Lundsgaard +4536344990

Lignende jobs