Strategisk domænearkitekt - Regional IT, Syddanmark
Drømmer du om et job med mening, hvor du bidrager til et fremragende digitalt sundhedsvæsen? Er du skarp på domænearkitektur med særlig interesse for økonomi, indkøb, logistik, HR og administrative processer? Som domænearkitekt sætter du den strategiske retning for arkitekturen og bliver en central drivkraft i den digitale transformation.
Arkitektur
Funktionsområdet Arkitektur består af 24 dedikerede og fagligt stærke arkitekter. Med afsæt i regionens strategi og overordnede pejlemærker sætter vi retningen for arkitekturen. Vi skaber overblik, og vurderer løbende modenheden af nye teknologier gennem vores teknologiradar med henblik på fremtidig anvendelse.
Arkitektur leverer rådgivning og ydelser af høj kvalitet på strategisk, taktisk og operationelt niveau, og vi deltager i regionale og nationale fora, hvor vi arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetingelser for et digitalt sundhedsvæsen.
Vores kompetencer dækker hele spektret af it-arkitektur, herunder enterprise-, domæne- forretnings-, løsnings-, informations-, sikkerheds- og infrastrukturarkitektur. Netop bredden i vores faglighed er en af vores største styrker, når vi arbejder på at skabe solidt it-fundamentet.
Om jobbet
Som domænearkitekt har du et stort selvstændigt ansvar, hvor du arbejder med opgaver som har væsentlig samfundsmæssig betydning. Du indgår i det tværgående serviceteam (TST) inden for det administrative domæne, hvor du bidrager med viden og kompetencer.
Dine primære arbejdsområder:
- Delstrategi og roadmap: Bidrage til delstrategi og roadmap for domænet og sikre tværgående sammenhæng
- Strategisk retning: Sætte den strategiske retning for arkitekturen baseret på delstrategi, teknologiske trends og indsigt i applikationsporteføljen
- Forretningskapabilitet: Kortlægge og vedligeholde domænets forretningskapabiliteter samt kobling til applikationslandskab og værdiskabelse
- Applikationsporteføljen: Skabe overblik og optimere applikationsporteføljen med fokus på forretningsbehov, teknologisk modenhed, økonomisk effektivitet og risikoeksponering
- Rådgivning og beslutningsstøtte: Rådgive om teknologivalg og strategiske arkitekturspørgsmål, omsætte roadmap til realistiske og værdiskabende projekter, samt bidrage ind i dem
- Kontinuerlig forbedring: Bidrage til forbedring af it-arkitektens værktøjskasse og faglig sparring med øvrige arkitekter.
Din profil
Du har en relevant uddannelse inden for it, økonomi, ingeniørvidenskab eller en merkantil baggrund. Alternativt har du gennem din karriere opbygget tilsvarende kompetencer og erfaring med it-arkitektur og administrative processer inden for økonomi, indkøb, logistik og HR.
Du har et solidt fagligt fundament enten som enterprise-, forretnings- eller domænearkitekt, der hurtigt kan give dig et godt greb om vores område og de begreber, vi arbejder med.
Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle områder, men vi lægger vægt på, at du kan bidrage med flere af følgende:
- Arkitekturmetoder og modellering: Erfaring med rammeværk som FDA og TOGAF samt modellering i ArchiMate, BPMN og UML. Fortrolig med Sparx EA eller tilsvarende værktøjer
- Forretningsanalyse: Kan forstå og analysere forretningsmæssige behov, facilitere workshops og formulere klare og præcise krav. Kendskab til SKI- og EU-udbud er en fordel
- Forretningskendskab: Faglig indsigt i procesområderne økonomi, HR, indkøb og logistik samt administrative processer
- Kapabilitets- og målarkitektur: Erfaring med at omsætte forretningsstrategier til kapabilitets- og målarkitektur, der understøtter organisationens langsigtede mål.
- Løsnings- og informationsarkitektur: Erfaring med design og dokumentation af løsnings- og informationsarkitektur samt systemlandskaber
- Teknologisk forståelse: Bred indsigt i teknologier, trends og best practices med evne til at integrere dette i kravsætning og løsningsbeskrivelser.
Personlige kompetencer
Vi forventer, at du er ansvarlig, nysgerrig og en holdspiller, der har lyst til at udvikle dig. Du er proaktiv, har gåpåmod og lader dig ikke stoppe af modgang. Din arbejdsstil er resultatorienteret, og du er ikke bange for at træde i karakter. Desuden lægger vi vægt på følgende:
- Analytiske og abstrakte evner: Stærke analytiske og abstrakte evner til at forstå komplekse sammenhænge og omsætte dem til løsninger
- Kommunikation: Kan formidle komplekse tekniske emner tydeligt og tilpasse budskabet til forskellige målgrupper. Stærke skriftlige og mundtlige færdigheder
- Nysgerrighed: Naturlig nysgerrighed på ny teknologi og evnen til at anvende den til at optimere forretningsprocesser og skabe målbar værdi
- Strategisk og helhedsorienteret tænkning: Kan se det store billede og tænke langsigtet, hvor du identificerer løsninger, der skaber værdi på tværs af organisationen
- Struktureret tilgang: Metodisk og systematisk med evnen til at bevare overblik og fokus i komplekse sammenhænge samtidig med, at du har øje for de vigtige detaljer
- Tværfagligt samarbejde: Erfaring med tværfagligt samarbejde i politisk styrede eller større organisationer med evnen til at skabe dialog og afveje forskellige interessenters behov.
Vi tilbyder
Regional IT er den centrale it-organisation i Region Syddanmark med ca. 460 medarbejdere fordelt på flere lokationer i regionen, men primært i Kolding, Vejle og Odense.
Dit arbejdssted aftales, men du skal forvente mødeaktivitet på alle vores matrikler.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med et bredt arbejdsfelt og en stor intern kontaktflade, hvor du skal samarbejde med kollegaer i både stabe og på regionens sygehuse.
Derudover tilbyder vi:
- Et spændende arbejde med et stærk samfundsmæssig aftryk
- En hverdag præget af gode kollegaer, tillid og fokus på både individuel og fælles trivsel
- Gode muligheder for personlig udvikling, kurser og efteruddannelse
- En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til både arbejdsliv og fritid
- En attraktiv hjemmearbejdsordning, mulighed for afspadsering og betalt frokostpause.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisationer.
Tiltrædelse: Den 1. april 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Aftales.
Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 26. januar 2026.
Vi afholder 1. samtalerunde den 3. februar og evt. 2. samtalerunde den 18. februar. I forbindelse med 2. samtale indgår en case som led i rekrutteringsprocessen.
Yderligere information
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Rasmus Walbum på tlf. 23 48 39 91 eller chefkonsulent Svend Thorgaard Bach på tlf. 23 67 29 36.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere it-arkitekt jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 13 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rasmus Walbum rasmus.walbumlauren86glamb@richrsyddaviswilliams-smith.dk +4523483991