Strategisk og visionær enterprisearkitekt (EA)
Drømmer du om et job, hvor du kan bidrage til et fremragende digitalt sundhedsvæsen? Er du lynende skarp på strategisk arkitektur?
Som enterprisearkitekt sætter du den strategiske retning for arkitekturen og du bliver en central drivkraft i den digitale transformation på tværs af Region Syddanmark.
Arkitektur
Funktionsområdet Arkitektur består af 24 dedikerede og fagligt stærke it-arkitekter. Med afsæt i regionens overordnede strategi og pejlemærker sætter vi retningen for arkitekturen.
Vi leverer rådgivning og ydelser af høj kvalitet på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Desuden deltager vi løbende i regionale og nationale fora, hvor vi arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetingelser for et fremragende digitalt sundhedsvæsen.
Vores kompetencer dækker hele spektret af it-arkitektur, herunder EA-, domæne- forretnings-, løsnings- og infrastrukturarkitektur. Netop bredden i vores faglighed er en af vores største styrker, når vi arbejder på at skabe et solidt it-fundamentet, som vores sundhedsvæsen kan stå på.
Om jobbet
Som enterprisearkitekt får du et stort selvstændigt ansvar for opgaver med væsentlig samfundsmæssig betydning. Din fornemste opgave bliver at binde regionens overordnede strategi sammen med it-landskabet og sikre en sammenhængende arkitektur på tværs af alle domæner.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Fastlægge den strategiske retning for den samlede it-arkitektur med afsæt i organisationens behov og digitaliseringsstrategi
- Drive den digitale transformation ved at omsætte overordnede forretningsstrategier til konkrete målbilleder og kapabilitetsarkitekturer
- Sætte rammerne for arkitekturen gennem udvikling af fælles principper, positionspapirer og strategiske beslutningsoplæg
- Sikre helhedsorienteret overblik over arkitekturlandskabet, der synliggør sammenhænge og afhængigheder på tværs af organisationen, som fundament for kvalificerede strategiske beslutninger
- Agere strategisk sparringspartner for ledelsen ved at omsætte teknologiske trends og komplekse arkitekturbehov til klare anbefalinger, der understøtter organisationens langsigtede mål
- Sikre en tidssvarende arkitekturpraksis ved at modne fælles metoder og værktøjer, samt facilitere videndeling, der løfter gruppens samlede leverancekraft.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for sundhed, it, økonomi eller ingeniørvidenskab. Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling som enterprisearkitekt, konsulent eller management konsulent og er vant til at navigere i komplekse organisationer.
Du er ansvarlig, nysgerrig og en holdspiller, der har lyst til at udvikle dig. Du er proaktiv, har gåpåmod og lader dig ikke stoppe af modgang. Din arbejdsstil er resultatorienteret, og du er ikke bange for at træde i karakter.
Vi forventer, at du er:
- Helhedsorienteret og analytisk: Du har en naturlig evne til at se mønstre i komplekse systemlandskaber og kan hurtigt gennemskue konsekvenserne af teknologiske valg på tværs af organisationen
- Strategisk brobygger: Du er en stærk kommunikator, der ubesværet oversætter komplekse arkitekturspørgsmål til værdiskabende indsigter for ledelsen, samtidig med at du bevarer den tekniske respekt hos specialisterne
- Faciliterende og samarbejdsorienteret: Du arbejder tæt sammen med andre og skaber følgeskab gennem dialog, inddragelse og videndeling. Du forstår, at god arkitektur skabes i fællesskab
- Pragmatisk visionær: Du har modet til at sætte den langsigtede retning, men besidder samtidig den nødvendige pragmatisme til at levere løsninger, der skaber værdi i en travl hverdag
- Robust og vedholdende: Du trives med lange tidshorisonter og komplekse beslutningsprocesser, hvor din gennemslagskraft og diplomatiske sans sikrer, at vi holder kursen mod vores arkitektoniske mål
- Metodisk stærk med et åbent sind: Du finder tryghed i rammeværk og standarder, men er nysgerrig på nye trends og klar til at udfordre "plejer", når det gavner helheden.
Vi tilbyder
Regional IT er den centrale it-organisation i Region Syddanmark med ca. 460 medarbejdere fordelt på flere lokationer i regionen, men primært i Kolding, Vejle og Odense. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med et bredt arbejdsfelt og en stor intern kontaktflade, hvor du skal samarbejde med kollegaer i både stabe og på regionens sygehuse.
Hos os får du:
- Et spændende job med et samfundsmæssigt aftryk
- En hverdag præget af gode kollegaer, tillid og fokus på både individuel og fælles trivsel
- Gode muligheder for personlig udvikling, kurser og efteruddannelse
- En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til både arbejdsliv og fritid
- En attraktiv hjemmearbejdsordning, mulighed for afspadsering og betalt frokostpause.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisationer.
Tiltrædelse: Den 1. juli 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Vejle, Kolding eller Odense.
Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. april 2026.
Vi afholder løbende 1. samtaler og evt. 2. samtalerunde afholdes den 11./13. maj 2026. I forbindelse med 2. samtale kan der indgå en personlighedstest samt en case som et led i rekrutteringsprocessen.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Rasmus Walbum på tlf. 23 48 39 91 eller chefkonsulent Svend Thorgaard Bach på tlf. 23 67 29 36.
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere it-arkitekt jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 16 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rasmus Walbum rasmus.walbumlauren86glamb@richrsyddaviswilliams-smith.dk +4523483991
Lignende jobs
Strategisk og struktureret domænearkitekt med ekspertise i ERP
Vi søger AI-specialist med fundament i softwareudvikling og erfaring i Kolding