Studentermedhjælper - Arkiv & databasearbejde hos GEUS
Har du lyst til at arbejde i et arkiv fyldt med gamle kort, geologiske rapporter og geodata? Så er du måske den studentermedhjælper, vi har brug for i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Om stillingen
Sammen med vores andre studentermedhjælpere, vil du få en hverdag i et fagligt bredt miljø bestående af forskere, dataspecialister og bibliotekarer, hvor dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- kopiering, registrering og arkivering af digitale data
- scanning og registrering af rapporter og geologiske kort
- scanning af seismiske displays
Afhængig af dine interesser og kompetencer, vil du også kunne tage del i øvrigt projektarbejde på tværs af huset.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke forventer, at du kan det hele fra din første dag. Du vil modtage grundig oplæring i de systemer, som du skal arbejde med. Det vigtigste for os er, at du tænker systematisk og har mod på at lære nyt.
Hvem er du?
Du er studieaktiv og i gang med en relevant videregående uddannelse enten på din bachelor eller i starten af din kandidat. Det vil være en fordel med forudgående kendskab og at du har interesse for arkivarbejde, IT og geologisk forskning.
Vi forestiller os, at du
- har teknisk flair og let ved at sætte dig ind i nye systemer
- er struktureret, omhyggelig og proaktiv
- tager ansvar for dine opgaver og altid følger dem til dørs
Vi er dine nye kollegaer
Du bliver en del af Geologisk Datacenter og teamet ”Undergrundsarkivet”, hvor vi holder styr på undergrundsdata og sikrer lagring og tilgængeliggørelse af al geodata indsamlet med mange formål lige fra kortprodukter, kortlægning af havbunden til udbud af havvindmølleparker. Afdelingen omfatter også system- og GIS-udvikling, som laver databaser, webløsninger og kort over geologien i Danmark og Grønland.
Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel
Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS.
Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt.
Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.
I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig.
Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som studentermedhjælper på ca. 10 timer/uge med stor fleksibilitet i forbindelse med f.eks. eksamensperioder.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bjarni Pétursson på tlf. 91333960 e-mail: bpj@geus.dk eller Marianne Hansen tlf. 91333976 e-mail: mmhtdeanjustinjacobsonjacob62@smithburkegeus.dk.
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Ansøgningen skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.
Ansøgningen sendes via GEUS’ hjemmeside senest Søndag den 15. februar 2025.
Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 26 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bjarni Pétursson bpjwilliamsbrianjames56@simmonsbrowninggeus.dk +4591333960
Lignende jobs
Studentermedhjælper i Boreprøvelaboratoriet - GEUS Taastrup