Student med næse for erhverv og fondsarbejde
Vil du være med til at engagere virksomheder, fonde og danskerne i vores livsbekræftende arbejde for indlagte børn? Og bruge dine evner i en kreativ organisation, hvor humor heler? Så er det dig, vi leder efter i afdelingen for Partnerskab og Erhverv, som er et team under Fundraising & Engagement hos Danske Hospitalsklovne.
Om Danske Hospitalsklovne
Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende velgørende forening, der styrker livsglæden og livsmodet hos mennesker, der er ramt af sygdom. Vi møder hvert enkelt menneske med humor og nærvær i en poetisk, legende og fantasifuld verden – og vi inviterer og inspirerer andre til at gøre det samme.
Vi samarbejder med børneafdelinger på alle hospitaler i Danmark og med mange børne- og ungepsykiatriske afdelinger og specialinstitutioner. Vores kendskab og opbakning er stigende, og vi har et stærkt omdømme blandt danske NGO’er. Du bliver en del af en organisation med gennemslagskraft og høje ambitioner.
Din rolle
Du bliver en del af teamet ”Partnerskab & Erhverv” i afdelingen ”Fundraising og Engagement”, der samlet tæller mere end 20 kollegaer inkl. studenter.
Dine vigtigste opgaver
Dine opgaver spænder bredt, men du kommer primært til at arbejde med:
- Dialoger på mail og telefon med virksomheder, organisationer og engagerede danskere, der henvender sig om samarbejde og støtte
- Registrering og opdatering af ovenstående henvendelser, kontaktoplysninger og aftaler i vores CRM-system, så vi sikrer overblik, struktur og høj kvalitet i data
- Udarbejde fondsansøgninger til frie midler. Det dækker alt fra research og indsamling af baggrundsmateriale til formulering af ansøgninger i samarbejde med kolleger
- Diverse ad hoc-opgaver, der understøtter afdelingens arbejde, fx koordinering af samarbejder og praktisk støtte i forbindelse med forskellige aktiviteter
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis kommunikation, marketing, socialt arbejde eller erhvervsøkonomi eller måske noget helt femte. Vi håber, at du har et par år tilbage af dit studie.
Du…
- Er velskrivende og kan tilpasse din tone-of-voice til både erhvervspartnere, fonde og privatpersoner
- Kan arbejde selvstændigt og jonglere flere projekter og deadlines på én gang
- Trives i dialogen med mennesker – fra projektledere til fonde, donorer og frivillige
- Er løsningsorienteret, god til at danne overblik og arbejder struktureret
Vi tilbyder:
Hos Danske Hospitalsklovne bliver du en del af en værdibaseret arbejdsplads med høj arbejdsglæde, korte beslutningsveje og et stærkt fagligt fællesskab. Vi tilbyder en meningsfuld hverdag, hvor du er med til at gøre en vigtig forskel for børn, unge og mennesker med demens. Og så får du en plads på vores farverige kontor i København NV med mulighed for hjemmearbejde.
Stillingen er timelønnet med betalt frokostpause, og arbejdstiden er 15-20 timer om ugen. Vi ønsker tiltrædelse til april 2026. Din arbejdstid vil være ligeligt fordelt mellem fonds- og erhvervsområdet.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 27. februar på nedenstående link, men vi indkalder løbende til samtale – så send gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Mette Stenlund på 31 67 16 01 eller stenlund@danskehospitalsklovne.dk,
Danske Hospitalsklovne ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af, og fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, religion mv.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Eiskjær mette.eiskjaerjacksongregoryfhuertarandalldaniel@matadanskehospitalsklovnerussell.dk +4592152500
Lignende jobs
Fundraisingkonsulent – Partnerskaber og Erhverv (barselsvikariat)