Studentermedarbejder til administrative og forskningsopgaver i København

Aarhus Universitet logoStudentermedhjælp · København ·
Aarhus Universitet / Ufaglært / dataindsamling / interview / digital værktøjer / Deltid / Deltid

På Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet søger vi en fagligt og administrativt dygtig studentermedarbejder til forskningsprojekter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Projekter gennemføres i 2026 og 2027.

Ansættelsen udløber den 30. november 2027.

I dit arbejde vil du skulle samarbejde med kollegaer fra DPU og fra erhvervsuddannelsessektoren.

Arbejdsopgaver:

  • Administrative opgaver:
    • planlægning af dataindsamling,
    • rejseafregninger,
    • ajourføring af hjemmeside
    • planlægning af møder.
  • Forskningsmæssige opgaver:
    • litteraturreview
    • dataindsamling,
    • transskribering af interview,
    • analyse af data
    • sammenskrivning af resultater.

Vi forventer:

  • At du er aktiv studerende og det vil være en fordel, hvis, du har gennemført 1-2 år af en akademisk pædagogisk uddannelse
  • At du er interesseret i og har flair for administrative opgaver
  • At du har interesse for og gerne erfaring med dataindsamling, fx interview
  • At du arbejder ubesværet med digitale værktøjer og systemer. Du behøver ikke være IT-ekspert, men du er nysgerrig, løsningsorienteret og klar til selv at tage fat, når tekniske udfordringer opstår
  • At du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.

Vi tilbyder:

  • Udvikling af dine studierelevante og administrative kompetencer
  • Deltagelse i et erhvervs- og voksenuddannelsesforskningsmiljø.

Arbejdstid og -sted
Arbejdstiden er gennemsnitlig 10 timer om ugen, hvor du i uger med dataindsamling kan skulle påregne mere end 10 timer, medens der i andre uger kan være relativt lidt arbejde.

Dit arbejdssted vil være DPU, Tuborgvej 164, 2400 København N.V.

Ansættelsesstart: 15. april, 2026.

Yderligere spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor. Vibe Aarkrog, mail: viaa@edu.au.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 6 februar og udløber 28 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Vibe Aarkrog +4593522064