Studentermedarbejder til valgforskning ved KU

Studentermedhjælp / Københavns Universitet / Ufaglært / valgforskning / surveyxact / dataanalyse / Deltid / Deltid / Vikar / Estimeret lønniveau ca. 10.000 - 15.000 kr/md

Institut for Statskundskab, Center for Valg og Partier ved, Københavns Universitet søger en studerende til ansættelse hurtigst muligt, til hjælp med forskellige valgprojekter (folketingsvalg mv.)

Til hjælp med denne opgave søger vi en effektiv studerende, der kan arbejde i gennemsnit 15 timer om ugen.

Om os
På Institut for Statskundskab er vores mål at bedrive grundforskning og forskningsbaseret uddannelse på højeste internationale niveau.

Instituttet stræber efter at udforske nutiden og forme fremtiden ved at uddanne de studerende i analytisk tænkning, kritisk refleksion og tværfaglig problemløsning. Det er kvalifikationer, der kræves i en verden, der er stadigt mere kompleks og omskiftelig. Inden for valgforskningen er der blandet andet fokus på nye konfliktlinjer og genetablering af gamle, partilederens betydning, hvordan sociale relationer påvirker vores politiske holdninger.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver omfatter at assistere med

  • Kommunikation: Kontakt med landets 98 kommuner i forbindelse med indsamling af data om valgdeltagelse, med indsamling af underskrevne dokumenter, svare på spørgsmål og følge op på mails. Derudover stå for udsending af invitationer, besvarelse af henvendelser og håndtering af mails i forbindelse med kandidatundersøgelsen med udsendelse af spørgeskema til alle landets kandidater til kommunalvalget. Herunder besvarer spørgsmål, fjerne dem som ikke ønsker at deltage, finde nye mails på dem som ikke eksisterer længere mv.
  • Formidling: Skrive udkast til kapitler til forskningsrapporter på baggrund af gennemførte analyser. Herunder opsætning af rapporterne med tabeller, bilag samt korrekturlæsning af færdige rapporter. Opslag til sociale medier (små analyser).
  • Datamanagement: Stå for opsætning af spørgeskemaer i SurveyXact, herunder navngivning og opbygning af variable og svarmuligheder så de er nemmest mulige at håndtere i det efterfølgende analysearbejde. Efterfølgende klargøring af datasæt til analyse.
  • Dataindsamling: Eksempelvis indsamling af koordinater på alle valgsteder, kodning af type af metode anvendt på alle udgivet artikler fra Institut for Statskundskab og lave do-filer der matcher den danske valgundersøgelse til internationale formater.
  • Ad hoc-opgaver: Opsætning af litteraturlister til bogkapitler, gennemlæsning af rapporter, opsætning af figurer til rapporter og kapitler, fejlfinding i Stata do-filer, oversættelse af artikler mv.

Om dig
Vi forestiller os at du:

  • Som minimum er i gang med dit 3. semester ved relevant studieretning såsom statskundskab
  • Kan arbejde selvstændigt efter vejledning
  • Har kendskab til Word, Excel og R el. Stata.
  • Har god ordenssans
  • Har gode skriftlige danskkundskaber og engelskkundskaber

Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider, men der vil også være spidsbelastning perioder ifm. valget.

Ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Timelønnen udgør minimum 142,97 kr. (1. november 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Ansøgning mv.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, cv, indskrivningsbevis samt karakterudskrift elektronisk via www.jobportal.ku.dk så den er universitetet i hænde senest den 31/12-25. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 1 og 2.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til professor Kasper Møller Hansen, e-mail: kmh@ifs.ku.dk.

Du kan læse mere om afdelingen på https://polsci.ku.dk/

Du skal som ansøger på Københavns Universitet være indstillet på, at du kan blive sikkerhedsscreenet i forhold til internationalt forskningssamarbejde som en del af ansættelsesprocessen. Sikkerhedsscreeningen vil foretages i de tilfælde, hvor KU vurderer det hensigtsmæssigt ud fra en helhedsbetragtning.

Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden

Oprettet 16 december og udløber 31 december. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kasper Møller Hansen hollyrogersjamesphillipshannahpalmerczj968@kuleesteele-bryantevans.dk +4551245005

Lignende jobs