Studentermedhjælper til kreativt team hos Capio Privathospital

Kommunikationsmedarbejder · Gentofte ·
Capio A/S / grafisk design / sociale medier / Adobe Creative Suite / Deltid / Deltid

Interesserer du dig for websites, grafisk arbejde og content-produktion til sociale medier, og har du lyst til at udvikle dine kompetencer sammen med et lille og dygtigt kommercielt team? Så passer du lige ind i ”Team Commercial” hos Capio.

Vi søger en studentermedhjælper 15-20 timer om ugen, der har lyst til at indgå i vores kommercielle team og være med til at producere kreativt og engagerende indhold til website og sociale medier. I vores team arbejder vi med web (WordPress), grafisk design, digitale kampagner, sociale medier, foto- og videoproduktion, søgemaskineoptimering og meget mere.

Vi har et dygtigt team af kollegaer, der elsker at udvikle Capio og dele ud af viden om forretningen, det sundhedsfaglige og ikke mindst om marketing og kommunikation, og vi garanterer, at du kommer til at lære en masse, som bliver guld værd for dig i dit senere arbejdsliv.

Om stillingen

Du kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med Capios website og sociale platforme. Blandt andet vil du få det vigtige ansvar, at:

  • producere og kvalitetssikre indhold, herunder tekst, billeder og video til vores profiler på LinkedIn, Facebook og Instagram - og ikke mindst til vores website
  • skabe flot grafisk design og trykklar filer ved hjælp af programmer fra Adobe-pakken – til produktion af bl.a. flyers, skilte og andre marketingmaterialer.
  • finde på nye, kreative idéer til vores SoMe-kanaler med vores designguidelines for øje
  • optimere og organisere kommunikationen med AI og andre digitale værktøjer
  • administrere og producere grafisk indhold til vores infoskærme
  • hjælpe os med at løse vigtige opgaver, som vi ikke altid selv når

Du behøver ikke at vide noget om hospitaler eller sundhed i forvejen - det har vi dygtige kollegaer, der er eksperter i. Du skal til gengæld interessere dig for grafisk produktion, websites, marketing og kommunikation, og have lysten til at suge viden til dig og bruge den til at styrke Capios brand.

Om dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse inden for f.eks. digital kommunikation, grafisk design eller marketing. Vi forventer desuden, at du

  • har et grafisk øje, er detaljeorienteret og elsker at arbejde kreativt med Adobes programmer (vi arbejder primært i Adobe XD, Adobe Illustrator, Adobe InDesign og Adobe Premiere Pro)
  • har kendskab til at arbejde med hjemmesider (erfaring med WordPress er et plus)
  • kan lide at skrive korte, engagerende tekster til annoncer og SoMe-opslag
  • har forstand på og ønsker at blive bedre til at tage billeder og evt. optage video
  • er ansvarsbevidst, selvstændig, initiativrig og opsøger selv de informationer, som du mangler
  • er effektiv og struktureret i dit arbejde
  • er nysgerrig og hurtig til at sætte dig ind i ny viden og systemer
  • Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du er dygtig til skriftlig dansk - så både det sproglige og punktummer sidder, hvor de skal – også selvom AI kan hjælpe med dette.

Vi tilbyder dig
Vi kan tilbyde et spændende studiejob med mulighed for at lære og specialisere dig i kommunikation, marketing, websites og grafisk produktion. Capio består af mange dygtige og imødekommende kollegaer, der vil gøre alt for at give dig en spændende hverdag. Hos os er der godt humør og højt til loftet – og du får de dygtigste kolleger med i pakken.

Vil du med på holdet?
Hvis det lyder som noget for dig at blive en del af vores team, så tøv ikke med at sende en ansøgning, dit CV og nogle eksempler på noget af det grafiske arbejde, som du tidligere har lavet.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. februar 2026, men indkalder løbende til samtale.

Vi ser gerne, at vores nye studentermedhjælper kan starte i slutningen af februar eller senest i marts – men vi er åbne for at finde en løsning, der passer.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mie (Marketing & Communications Manager) på kommunikation@capio.dk.

Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere kommunikationsmedarbejder jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mie Hansen +4539777070

Lignende jobs