Studentermedhjælper – administration af uddannelsesindsats Fængselskreds Vest
Om os
I enheden Kriminalitetsforebyggelse på Kredskontoret i Fængselskreds Vest arbejder vi bl.a. med at understøtte og udvikle uddannelsesindsatser for indsatte på fængsler og arresthuse i vores kreds, som dækker Jylland og Fyn. Vi har et tæt og tværfagligt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, interne konsulenter samt vores matrikler for at sikre, at indsatte får tilbudt relevante studiemuligheder og kompetencegivende aktiviteter.
Hos os får du som studentermedhjælper praktisk erfaring med offentlig forvaltning og studieadministration, og mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på strafreformen, dens implementering og hvordan vi omsætter nye initiativer til stærke samarbejder på tværs af Kredskontoret, Styrelsen for Danmarks Fængsler og alle vores matrikler i Fængselskreds Vest.
Dine primære arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du bl.a. varetage:
- Fremstilling af analyser og formidling af vores uddannelsesindsatser
- Betjening af studieadministrationens telefontid og svar på henvendelser
- Besvarelse af skriftlige henvendelser fra fængsler, arresthuse og samarbejdspartnere
- Understøttelse af uddannelseskonsulenter og studieadministration i planlægning og koordinering
- Mindre ad hoc-opgaver, fx udarbejdelse af statistik, breve, notater og opdatering af interne oversigter
Om dig
Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx Statskundskab, Jura, offentlig administration eller anden relevant professionsbachelor) og har lyst til at prøve kræfter med offentlig administration og dataformidling – erfaring fra lignende jobs eller studieprojekter er en fordel, men ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er struktureret, omhyggelig og serviceminded
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer på dansk
- Kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaver
- Er superbruger i Office-pakken (Word, Excel mv.)
- Tager initiativ og bidrager til teamets fælles indsats
Vi lægger vægt på struktur, samarbejdsevne, formidling og engagement, og det er derfor nogle af de kompetencer, vi især vil se i din profil.
Vi tilbyder
- Et fagligt relevant studiejob med indsigt i uddannelsesadministration i en offentlig kontekst
- Praktisk erfaring med data, analyse og kommunikation
- Et fagligt engageret team samt kollegial sparring og støtte
- Fleksible arbejdstider tilpasset dit studie
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere i staten
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt §35 i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
- Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen.
- Stillingen er tidsbegrænset til og med den 31. december 2026.
- Tjenestestedet er Mosevej 5B, 8220 Risskov.
- Det er en forudsætning for ansættelse, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.
- Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Ansøgning
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 10. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 20. april. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Sebastian Bune på tlf.: 72 55 91 02.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere studentermedhjælp jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 9 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sebastian Sensbery Jørgensen Bune evansmichelleseansantanadavidkellerSebastianSensberyJorgensen.Bune@gonzalez-johnsonguzmanroy-gutierrezdkf.dk +4572559102