Studentermedhjælper til Institut for Kemi

Aarhus Universitet logoStudentermedhjælp · Aarhus ·
Aarhus Universitet / Ufaglært / administration / kommunikation / sociale medier / Deltid / Deltid

Institut for Kemi, Aarhus Universitet søger en selvstændig og dygtig studentermedhjælper til vores institutsekretariat. Som studentermedhjælper løser du en række praktiske og administrative opgaver. Den gennemsnitlige arbejdstid er 5-8 timer pr uge.

Udover vores 2 studentermedhjælpere, består institutsekretariatet af et velfungerende team på 8 medarbejdere. Sekretariatet har en bred opgaveportefølje, herunder en bred vifte af servicefunktioner, som vores studentermedhjælpere bidrager til at varetage.

Institut for Kemi er et førende kemisk institut i Europa indenfor både forskning og uddannelse og med mange eksterne samarbejdspartnere. Der er ca. 35 fastansatte videnskabelige medarbejdere, ca. 35 tekniske og administrative medarbejdere, omkring 300 studerende i kemi og medicinalkemi, ca. 100 ph.d.-studerende og 60 postdocs/adjunkter.

Opgaver og ansvarsområder

Vores 2 studentermedhjælpere har ansvaret for en række forskellige servicefunktioner, som er rettet mod både medarbejdere og studerende på instituttet. En central opgave vil være at bemande instituttets informationskontor, hvor du vil fungere som sekretariatets ansigt udadtil.

Foruden at tage hånd om henvendelser i informationskontoret, vil du bl.a. skulle arbejde med:

  • Fornyelse af adgangskort og administration af nøgler
  • Opdatering af instituttets personaledatabase
  • Bestilling af kontorartikler og forplejning
  • Kommunikationsopgaver, herunder lave indhold til vores sociale medier samt lægge indhold på instituttets informationsskærme.
  • Booking af lokaler
  • Rejse- og udgiftsafregninger
  • Hjælpe ved arrangementer og events
  • Forefaldende kontoropgaver, herunder vedligehold af printere og vanding af planter

Vores 2 studentermedhjælpere deler opgaver og åbningstiden imellem sig. Vi sørger naturligvis for at lære dig op i opgaverne, så det vigtigste er, at du har lyst til at lære. Du vil i dagligdagen sidde tæt på resten af sekretariatet, så der vil være god mulighed for sparring.

Dine kvalifikationer

Du er studerende ved universitetet eller en anden højere læreanstalt.

Vores studentermedhjælpere har en udadvendt rolle, og vi forventer derfor, at du har et godt humør og kan lide at tale med mennesker. Da vi er et internationalt institut, skal du være god til at kommunikere på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Som studentermedhjælper vil du have en bred opgaveportefølje med dine egne ansvarsområder, så det er vigtigt, at du har mod på at tage initiativ, kan arbejde selvstændigt og er åben over for nye opgaver. Vi forventer også, at du:

  • Kan arbejde systematisk og struktureret
  • Er ansvarsbevidst og grundig
  • Formår at holde overblik over en bred opgaveportefølje
  • Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken, især Word og Excel
  • Har flair for IT og kan sætte dig ind i nye systemer
  • Er serviceminded og løsningsorienteret

Vi tilbyder

Du bliver en aktiv del af et velfungerende sekretariat med en positiv og uformel omgangstone. Vi lægger vægt på, at vi alle bidrager til at skabe arbejdsglæde og trivsel.

Arbejdet som studentermedhjælper i sekretariatet vil være fleksibelt i forhold til dit studie. Vi aftaler arbejdstiderne fra semester til semester.

Ansættelsen er på gennemsnitligt 5-8 timer pr. uge og med tiltrædelse pr.1. april 2026, eller snarest herefter.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter opslagets udløb. Det er et krav, at du er aktiv studerende.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til sekretariatsleder Katrine Lerche Mikkelsen (klm@chem.au.dk / 51 44 55 37).

Arbejdsstedet og ansættelsesforhold

Den nye medarbejder ansættes på Institut for Kemi under Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet og refererer til sekretariatsleder Katrine Lerche Mikkelsen.

Adressen er Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C med tilhørende bygninger.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 18. februar 2026. 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). 
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere studentermedhjælp jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 27 januar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Katrine Lerche Mikkelsen +4551445537

Lignende jobs