Studentermedhjælper til omlægning af webrapporter i R
Den centrale analyseenhed ved Syddansk Universitet, SDU Analytics, søger en studentermedhjælper. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2026, med opstart hurtigst muligt.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af et analyseteam, der arbejder med monitorering af forskning og beslægtede genstandsfelter.
Der foreligger særligt to afgrænsede opgaver, som vil være dit primære fokus:
Opgave 1: Omlægning af eksisterende webrapporter til intern R-pakke
Som studenterhjælper hos SDU Analytics vil du få en central rolle i moderniseringen af vores eksisterende webrapporter udviklet i R. Opgaven består i at omlægge nuværende webrapporter, så de fremover benytter SDU Analytics’ interne R-pakke. Den interne pakke ligger tæt op ad Rhino, derfor er kendskab til Rhino er en fordel.
Arbejdet indebærer, at eksisterende analyser, beregninger og visuelle fremstillinger skal genskabes uændret i den nye struktur. Fokus er ikke på at udvikle nye analyser, men på at sikre, at funktionalitet, resultater og visninger svarer fuldt ud til de nuværende løsninger - blot implementeret i en mere robust og standardiseret teknisk ramme.
Du vil få indblik i, hvordan vi strukturerer og vedligeholder produktionsklare R-løsninger, herunder modulopbygning, kodekvalitet og genbrugelighed.
Opgave 2: Migrering af grafer fra Plotly til ggplot2
En anden vigtig opgave er omlægning af grafiske visualiseringer i vores webrapporter. Tidligere har vi primært anvendt Plotly til visualisering, men da dette værktøj ikke længere lever op til vores krav om sikkerhed og vedligeholdelse, er vi i gang med at overgå til ggplot2.
Opgaven består i systematisk at identificere eksisterende Plotly grafer og genskabe dem i ggplot2, så de visuelle udtryk, dataindhold og fortolkning bevares. Det kræver forståelse for både den underliggende data og de grafiske principper bag visualiseringerne.
Du vil få praktisk erfaring med at arbejde med ggplot2 i en professionel kontekst og bidrage til at sikre, at vores webrapporter er stabile, fremtidssikrede og følger moderne standarder for datavisualisering i R.
For at kunne løfte ovenstående opgaver er det vigtigt du bl.a. har kendskab til R pakkerne tidyverse og shiny Opgaverne giver dig et solidt indblik i, hvordan R anvendes i praksis til ledelsesinformation i en større organisation.
Din profil
Du er studerende (fx på bachelor- eller kandidatniveau) og har dokumenterede R-kompetencer. Det er et krav, at du kan arbejde selvstændigt i R.
Vi forventer at du:
- Har erfaring med R og kan dokumentere dine kompetencer (fx via studieprojekter, studiejob eller GitHub)
- Arbejder struktureret og har blik for detaljer i data og kode
- Har interesse for datavisualisering
- Kan arbejde selvstændigt, men også spørge om hjælp når det er nødvendigt
Vi tilbyder
- Stor mulighed for at udvikle dine R-kompetencer i praksis
- Indblik i, hvordan R anvendes til ledelsesinformation i en større organisation
- Et fagligt stærkt miljø med sparring og vidensdeling
- Fleksibilitet ift. studie
Om SDU Analytics
SDU Analytics er en ambitiøs analyseenhed, der leverer analytisk understøttelse på tværs af universitetets forretningsområder. Vores analyser og præsentationer anvendes bredt i organisationen, fra ledelsesniveau til administrative enheder, og har til formål at sikre tidssvarende og retvisende beslutningsgrundlag.
Enheden består af analytikere organiseret i to teams:
- Forskningsanalyseteamet, som arbejder med forskningsaktivitet, forskningsfinansiering og international ranking (det er her, stillingen er placeret)
- Uddannelsesanalyseteamet, som arbejder med compliance, forretningsanalyser og ad hoc-opgaver
Praktiske oplysninger
Vi ser frem til din motiverede ansøgning vedlagt dit cv. I udvælgelsen lægger vi vægt på, at:
- Din ansøgning eksplicit forholder sig til de ønsker, som vi ovenfor har formuleret til din profil.
- Din ansøgning viser gode skriftlige færdigheder på dansk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret afdelingsleder Maria Dueholm på e-mail mdueh@sdu.dk
Ansøgningsfrist 8. marts 2026
Ansættelse periode frem til 31. december 2026, med opstart hurtigst muligt.
Ansættelsen finder sted i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisations og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere studentermedhjælp jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 16 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet