Studentermedhjælpere til UCL i Odense
Studentermedhjælp / Ufaglært / studiejob / programmering / markedsføring
Ved Datamatikeruddannelsen og Markedsføringsøkonomuddannelsen i Odense søger vi pr. 1. december 2025 en studentermedhjælper til hver uddannelse.
Om stillingerne
Datamatikeruddannelsen
Du vil være en del af studiecaféen, hvor du skal hjælpe nye studerende med faglige spørgsmål og opgaver inden for programmering og systemudvikling. Du bliver en vigtig støtte i at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor de studerende tør spørge og blive klogere sammen.
Markedsføringsøkonomuddannelsen
Du vil indgå i arbejdet omkring neuro-laboratoriet, hvor du skal hjælpe med at planlægge, gennemføre og analysere mindre eksperimenter og tests, fx eye-tracking. Du vil samtidig bidrage til at gøre laboratoriet til et aktivt lærings- og udviklingsrum for både studerende og undervisere.
Vores ønsker til dig
Vi søger studerende, der:
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
- er fagligt stærke inden for relevante områder (fx programmering for datamatikerstillingen eller teknologi inden for markedsføringsøkonomstillingen)
- er imødekommende, hjælpsomme og gode til at samarbejde
- har lyst til at bidrage til et godt studiemiljø og støtte andre studerendes læring
Vil du vide mere
Har du brug for yderligere information om stillingen er du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Christine Cosmus P R Diederichsen på tlf.: 3043 2950 eller ccpdcheryl84gburton@sutton-obrien.dklopez-santos.dkjohnson.dkucl.dk
Ansættelse
Du ansættes 1. december 2025 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være som nedenstående:
- Datamatikeruddannelsen - 2 timer pr. uge
- Markedsføringsøkonomuddannelsen - 2 timer pr. uge
Dit primære arbejdssted vil være Seebladsgade 1, Odense C.
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Timelønnen for studentermedhjælpere er pt. 134,90 kr. pr. time. Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig så send en kort motiveret ansøgning og CV via vores hjemmeside job.ucl.dk senest den 14. november 2025. Skriv gerne hvilken en af stillingerne du søger.
Samtaler forventes afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.