Studenterstudievejleder til Engelsk studiet i Aalborg

Aalborg Universitet logoStudentermedhjælp · Aalborg ·
Aalborg Universitet / Ufaglært / kommunikation / rådgivning / studieadministration / Deltid / Deltid / Vikar

Engelsk søger fra 1. maj 2026 eller snarest derefter en studenterstudievejleder i Aalborg.

Som studenterstudievejleder på Engelsk bliver du studiets og universitetets ansigt udadtil.

Som studenterstudievejleder skal du kunne kommunikere med både studerende på studiet og eksterne personer der henvender sig med spørgsmål om studiet. Det er din opgave at give indblik i hvad studiet indebærer og kræver (adgangskrav, studieordning, eksamen etc.).

Du vil blive oplært af den nuværende studenterstudievejleder i løbet af maj og juni. Den centrale afdeling for studie- og trivselsvejledning på AAU afholder desuden kurser for studenterstudievejledere, og du vil arbejde tæt sammen med studiets uddannelsessekretærer i studieadministrationen. Derudover er der god mulighed for samarbejde og sparring med de andre to studenterstudievejledere i studienævnet (for Anvendt Filosofi og Dansk).

Som observatør i Uddannelsesrådet for Engelsk vil du få indblik i studiets opbygning og udvikling samt få dybere indsigt i studiet og dets administrative forhold. Der afholdes fire uddannelsesrådsmøder om året.

En essentiel opgave som studenterstudievejleder er den personlige samtale, når studerende henvender sig til dig for at drøfte deres personlige omstændigheder og udfordringer i forbindelse med studiet. Det er derfor vigtigt, at du er god i personlige relationer og er åben og fordomsfri.

Du vil få ansvar for:

  • To timers kontortid og studievejledning på Kroghstræde 3 pr. uge, bestående af mailbesvarelser, online samtaler og personlige samtaler (der er ikke kontortid i juni, juli, august og januar)
  • Deltagelse i arrangementer og planlægning af oplæg: repræsentant for studiet og AAU ved Åbent Hus, studiestart, informationsmøder, oplæg om sidefag osv.  Dette indebærer også praktiske opgaver og oplæg omkring studiet. Her varierer timerne meget, men forvent at skulle afsætte hele dage til arrangementer.
  • Planlægning og afholdelse af studiepraktik. En større årlig opgave er planlægningen af studiepraktikken, hvor gymnasieelever kommer og er i ”praktik som studerende” to dage i uge 43. Studenterstudievejlederen står for at lave programmet og afholde studiepraktikken for de to dage og følger desuden gymnasieeleverne igennem hele praktikken.
  • Deltagelse i uddannelsesrådsmøder (lønnet).
  • Deltagelse i arrangementer med Rundkredsen (netværk for studenterstudievejledere)
  • At være bindeled mellem administrationen og studerende.
  • At være forberedt på den svære samtale, og deltage i kurser herom.
  • At respektere vejledningssøgendes anonymitet.
  • Fællesskab og sparring med andre studenterstudievejledere.

Der lægges vægt på følgende personlige kompetencer:

  • Du er åben og fordomsfri omkring dine medstuderende.
  • Du har empati og forståelse for andres situation og er behjælpelig hermed.
  • Du er selvstændig og er i stand til at videretænke jobfunktionen.
  • Du er ansvarlig og pligtopfyldende.
  • Du er engageret i studiet og har lyst til at formidle studiet til omverdenen
  • Du forstår vigtigheden af tavshedspligt og kan arbejde under dette.

Du skal desuden selv være studerende på Engelsk, og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med studieadministrationen.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

**Aalborg Universitet - *Viden for verden***Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere studentermedhjælp jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 19 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Uddannelseskoordinator Aage Hill-Madsen hillwallchristopherburnscarrie@whitebairdikk.aau.dk +4599403287

Lignende jobs