Studerende til enheden Forsknings- og IP-jura på Københavns Universitet

Københavns Universitet logoStudentermedhjælp · København ·
Københavns Universitet / Ufaglært / forskningsjura / IP / GDPR / Deltid / Vikar / Deltid

Synes du, at det kunne være spændende at blive del af forskningsjuraenheden på Københavns Universitet? Er du interesseret i jura, og har du lyst til at hjælpe med at skabe flow i hverdagen i forhold til administrative opgaver? Så kan du være vores nye studentermedhjælpere.

Dine arbejdsopgaver

Som studenterende hos os bliver du del af enheden Forsknings- og IP-Jura, hvor du kommer i berøring med forskellige former for opgaver, afhængig af enhedens behov, dine egne ønsker og kompetencer. Du vil bl.a. komme til, at:

  • registrere forskningsprojekter på KU’s fortegnelse.
  • bistå enhedens jurister med diverse opgaver inden for forskningsjura, herunder standardskabeloner for forskningsaftaler og dataretlige aftaler og andre opgaver forbundet med at være in-house jurist på et universitet.
  • arbejde i WorkZone og journalisere efter behov.
  • hjælpe med administrative opgaver, fx opdatering af aftaler og hjemmeside, mødebooking og andre ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så arbejdet hænger bedst muligt sammen med dine studieaktiviteter og eksaminer.

Om dig

Du er måske i gang med at læse jura eller lignende, men du kan også have en anden faglig profil. Det vigtigste er, at du har interesse for at arbejde med opgaver, der understøtter forskning, herunder GDPR.

Vi lægger vægt på:

  • at du kommer med god energi og en masse gåpåmod
  • at du kan arbejde struktureret
  • at du er god til at spørge om hjælp, når du er i tvivl
  • at du er klar til nye udfordringer

Om os

Du bliver del af juraenheden for forskning på Københavns Universitet. Vi håndterer især opgaver indenfor kontrakter relateret til forskningsprojekter, og vi rådgiver universitetsforskere om forskningsjura, navnlig IPR og GDPR. Vi er omkring 23 medarbejdere, heraf fire studerende, så der er gode muligheder for et studenterfællesskab.

Vores adresse er Tagensvej 16, 1. sal til venstre.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Dichow på marianne.dichow@adm.ku.dk eller tlf. 93565369

Ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 10-15 timer.

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Søg stillingen

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 19. februar.

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 4 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marianne Dichow +4593565369