Studerende til Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium
Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, søger to studerende til Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium til besættelse hurtigst muligt.
Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer.
Introduktion
Kriminologisk Observatorium er en tværfaglig og tværsektoriel videns- og forskningsenhed, der samarbejder og udveksler viden med alt fra statslige og regionale myndigheder til private og lokale aktører på det kriminologiske og kriminalpræventive område. Udover en løbende vidensdeling, producerer observatoriet individuelle analyser og nyheder om emner som drugging, opioider og GHB samt udgiver årlige tendensrapporter med fokus på udvalgte kriminalitetsområder. Observatoriet huses af det nyopstartede Copenhagen Centre for Criminology (CCC), der er et tværfakultært samarbejde mellem JURA og SAMF og er placeret på Sønder Campus på Amager.
Dit arbejde vil bestå i at assistere med følgende opgavetyper:
- Researchopgaver på tendenser inden for globale flows af stoffer med formidling til videnskabelige assistenter og/eller centerleder
- Bidrag til projektdesign og planlægning af feltarbejde
- Udførsel af kvalitativ research, heriblandt fokusgrupper, interviews og observationsstudier
- Skriveopgaver i form af udkast til nyhedsartikler og opslag på sociale medier
- Opdatering af hjemmesiden og andre ad hoc-opgaver.
Dine kvalifikationer og muligheder
Vi forestiller os at, du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller på din kandidatuddannelse i antropologi, kriminologi el. lignende, og har erfaring med kvalitativ research samt etnografisk metode.
Vi forventer desuden, at du er god til at opsøge og få mennesker i tale og er klar på at gennemføre feltarbejde på skæve tidspunkter i settings som festmiljøer. Der lægges desuden vægt på, at du er en god formidler, der har organisatoriske evner og går kreativt og nysgerrigt til arbejdsopgaverne.
Vi tilbyder:
- Et spændende, omskifteligt og lærerigt job, hvor du får tæt kontakt til centerlederen og forskningsmiljøer med aktive og engagerede forskere i verdensklasse
- Et indgående indblik i antropologisk forskningsarbejde og arbejdet med nationale og udenlandske aktører og samarbejdspartnere
- Engagerede og gode kolleger, der bidrager til en attraktiv arbejdsplads
- Et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone
Vores arbejdsplads
Institut for Antropologi tilbyder undervisning på bachelor og kandidatniveau og har med sine uddannelser succes med at tiltrække og fastholde både danske og internationale undervisere og forskere i absolut særklasse. Vi har høje ambitioner med vores forskning og et ønske om at bidrage til det danske samfund på en lang række områder. Instituttet har ca. 30 videnskabeligt ansatte og ca. 15 ph.d.-studerende samt 15 post docs. Vores forskning finansieres af danske såvel som internationale og Europæiske offentlige og private midler. Instituttet er yderligere beskrevet på: Institut for Antropologi – Københavns Universitet (https://www.ku.dk/).
Det Samfundsvidenskabelige Fakultets strategi
Kriminologisk Observatorium, Institut for Antropologi er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fakultetet er et succesfuldt fagligt fællesskab, der stræber efter at omsætte viden til handling ved at:
- Engagere partnere i at skabe viden, læring og social forandring.
- Sætte vores studerende i forhold til at blive reflekterende og ansvarlige borgere, der har visionen, viden og kompetencer til at forandre samfundet til det bedre.
- Energigivende globale, europæiske og danske vidensområder ved at innovere forskningsmetoder og ved forskningsresultater med gennemslagskraft.
Læs mere om fakultetets strategi her https://samf.ku.dk/fakultetet/strategi/ og Instituttets strategi her: https://anthropology.ku.dk/research/researchvision/ .
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.
Timelønnen udgør minimum 142,97 kr. (1. november 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.
En arbejdsplads med diversitet
Københavns Universitet er engageret i sin stræben efter faglig excellence til lige muligheder for alle ansatte og til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset personlig baggrund, køn, seksuel orientering, alder, handicap, etnicitet mv.
Læs mere om Københavns Universitet arbejde med diversitet (HRS4R HR Excellence in Research) her: https://employment.ku.dk/working-at-ucph/eu-charter-for-researchers/
Kontaktinformation
Information om stillingen kan fås hos Professor Henrik Vigh, e-mail: hv@anthro.ku.dk.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos Ditte Eriksen, HR, e-mail: hr-soendre@adm.ku.dk angiv venligst ID nummer 211-1619/26-2B ved henvendelse.
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg online” nederst på siden. Send ansøgningen i Adobe PDF eller Word format.
Ansøgningen skal skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:
- Ansøgningsbrev (max. 1 side)
- CV (angiv e-mail og telefon nummer)
- Dokumentation for igangværende uddannelse (indskrivningsbevis og karakterudskrift)
Ansøgningsfristen er d. 1. april 202****6 kl. 23:59 [*CEST/CET]
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning.
\(Centraleuropæisk sommertid=CEST/CET = normaltid)*
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 1 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Henrik Vigh xzp628pmcleantracyclark@wilsonkirbyku.dk +4535323464
Lignende jobs
Videnskabelig assistent ved Københavns Universitets Kriminologisk Observatoriumudløber snart
Ph.d.-stipendium ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet