Sundhedsplejerske til fast skolestilling i Kolding Kommune
Sundhedsplejerske til fast skolestilling i Kolding Kommune
Brænder du for skolebørns trivsel, sundhed og fællesskaber?
Vi søger en sundhedsplejerske, der har sin faglige passion på skoleområdet, og som motiveres af at gøre en forskel for børn og unge.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi sammen udvikler sundhedsplejen, og hvor innovation, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Om stillingen – sundhedspleje med skolen som kerneopgave
Stillingen er en fast skolestilling, hvor din primære opgave er sundhedspleje på skolerne.
Skolesundhedsplejerskerne følger skolernes ferieperioder.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Individuelle sundhedssamtaler og undersøgelser
- Trivsels- og sundhedsfremmende indsatser på klasse- og gruppeniveau
- Sundhedspædagogiske forløb
- Tidlig opsporing og forebyggende indsatser
- Samtaler med børn og unge om fx trivsel, fællesskaber, krop, identitet og mental sundhed
- Tæt tværfagligt samarbejde med skolens personale og PPR
- Deltagelse i netværksmøder og tværgående samarbejdsfora
Du skal have lyst til at være en tilgængelig og relationsstærk sundhedsplejerske, som børn og unge oplever som en tryg voksen – og som skolen oplever som en faglig sparringspartner.
Om Sundhedsplejen i Kolding Kommune
Vi er 30 ansatte i Sundhedsplejen – sundhedsplejersker, en koordinator for tilbuddet Glade Børn og Glade forældre, studerende, faglig leder, administrativ medarbejder og overordnet leder.
Vi er organiseret i fire mindre teams, som giver rum til sparring, tværgående samarbejde og faglige drøftelser. Du vil derudover indgå i et team med 2 andre skolesundhedsplejersker.
Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med høj grad af videndeling og psykologisk tryghed.
Vores faglige fundament
Vi arbejder ud fra den sundhedsfremmende tilgang Ligevægt, hvor fokus er på:
- Barnets adfærd i kontekst
- “Den første sten på vejen”
- Ressourcefokus frem for problemfokus
- Det meningsfulde møde
Tilgangen anvendes også i skolearbejdet – særligt i samtaler om krop, trivsel og selvforståelse.
Vores arbejde er forankret i Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn og visionen om selvværd og sammenhæng.
Vi møder børn, unge og forældre med nysgerrighed, respekt og blik for deres perspektiv.
Du vil få en grundig introduktion til Ligevægt, og hvordan vi arbejder med det i praksis. Læs mere om Ligevægt
Hvem er du?
Du er uddannet sundhedsplejerske – og:
- Har en tydelig interesse for og gerne erfaring med skoleområdet
- Brænder for arbejdet med børn og unge i skolealderen
- Er stærk i relationsarbejde og kan skabe tillid
- Har mod på både den individuelle samtale og klasseundervisning
- Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt ind i skolens kultur
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har blik for både forebyggelse og tidlig indsats
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sundhedspædagogik og gruppeforløb – men det vigtigste er din motivation og dit engagement i skolefeltet.
Hvis du er under uddannelse, vil der være mulighed for oplæring den første måned, på nedsat tid.
Vi tilbyder dig
- En tydeligt prioriteret skolestilling
- Grundig introduktion og oplæring
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Faglig udvikling og sparring
- Mulighed for at præge udviklingen af sundhedsplejen på skoleområdet
- En arbejdsplads med høj faglighed, refleksion og nysgerrighed
Sundhedsplejen er organiseret i Børn, skole og familie forvaltningen og har base i Sundhedscenter Kolding.
Praktisk information
- Fast stilling – op til 37 timer/uge
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løndannelse
- Ansøgningsfrist: 23/4 - 2026
- Samtaler: 28/4 - 2026
- Tiltrædelse: 1/6 - 2026
Forud for ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Maria-Louise Bergmann, Leder af Sundhedsplejen
Tlf. 24 92 54 24 eller ✉️ vberg@kolding.dk
Læs mere om Sundhedsplejen i Kolding
Grundlaget for Sundhedsplejens arbejde er Kolding kommunes Fælles børne- og ungesyn
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
23-04-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Maria-Louise Bergmann
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere specialsygeplejerske jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 8 april og udløber 23 april. Kilde: Jobnet