Sagkyndig Rådgiver i Urologi hos Sundhedsstyrelsen

Læge / Hospital / Sundhed / Dagsarbejde / Deltid / urologi / speciallæge / sundhedsfaglig

Er du speciallæge i Urologi? Har du fingeren på pulsen inden for nyeste praksis og forskning, og vil du være med til at rådgive Sundhedsstyrelsen i vores arbejde? Så er du måske vores nye sagkyndige rådgiver.

Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og det er vores opgave i samarbejde med beslutningstagere at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse.

Din hverdag hos os
Som sagkyndig rådgiver i Sundhedsstyrelsen har du følgende opgaver i vekslende omfang:

  • Løbende sundhedsfaglig rådgivning – ind imellem med korte frister
  • Deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsens regi
  • Faglige bidrag til bl.a. ministerbetjening, redegørelser, lovforberedelse, vejledninger samt planlægning på sundheds- og ældreområdet.

Ud over rådgivningsopgaver indebærer stillingen også, at du løbende følger den faglige udvikling inden for specialet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er en erfaren og velanset speciallæge inden for urologi med flere års klinisk erfaring inden for specialet.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • stærke faglige kompetencer og et bredt netværk
  • en aktiv klinisk tilknytning til dit faglige område
  • bred og opdateret viden om den faglige og videnskabelige udvikling inden for specialet
  • relevant administrativ og organisatorisk erfaring, herunder gerne ledelseserfaring.

Vi tilbyder
Som sagkyndig rådgiver får du et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, og du vil skulle bidrage til løsningen af sundhedsfaglige problemstillinger. Som sagkyndig rådgiver har du en tæt dialog med styrelsen i forhold til de konkrete opgaver.

Om ansættelsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for speciallæger mv. i staten, herunder protokollat om speciallægekonsulenter mv. Aflønningen er 4 timer pr. uge.

Stillingen er midlertidig i tre år. Arbejdet kræves ikke udført fra tjenestestedet.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Agnethe Vale Nielsen på tlf. 2938 8950.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Lignende jobs

Se flere Læge jobs i København eller hele Region Hovedstaden