Supply Chain-specialist: Bindeleddet i Forsvarets S&OP-proces

Fuldmægtig · Ballerup ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / S&OP / forsyningskæde / MRP / Fuldtid / Fuldtid

Er du en stærk kommunikator, der kan skabe konsensus på tværs af en stor organisation? Og har du erfaring med drift og optimering af S&OP-processer? Så er du måske vores nye kollega i Planlægningsafdelingen.

Om os

Velkommen til hjertet af Forsvarets forsyningskæde.

I Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har vi lagt fundamentet for vores S&OP-proces (Sales and Operations Planning). Vi søger nu en specialist, der kan tage ejerskab over driften og drive den løbende videreudvikling af vores forsyningskæde.

Du bliver en del af en unik arbejdsplads i Ballerup, hvor vi håndterer over 400.000 materialenumre – fra avancerede flymotorer til de mest basale fornødenheder. Du skal skabe en rød tråd mellem de operative behov hos soldaterne og vores logistiske virkelighed – en opgave, der kræver tætte relationer og skarp kommunikation.

Om stillingen

Din rolle: Drift, optimering og strategisk afstemning

Som Supply Chain-specialist får du ansvaret for at drive S&OP-processen for specifikke kapacitetsområder som f.eks. helikoptere eller panserede køretøjer. Din opgave er at sikre den røde tråd mellem operationelle behov og de logistiske rammer. Du skal bidrage til, at soldatens behov bliver omsat til konkrete indkøb i rette mængde på det rette tidspunkt – således at vi altid har det på lager, der skal bruges.

Dine primære opgaver

  • Drifte S&OP-processen: Sikre, at de månedlige processer kører stabilt og leverer de nødvendige beslutningsgrundlag.
  • Datadrevet beslutningsstøtte: Tilvejebringe retvisende forecasts og beregne MRP-parametre for at skabe optimal balance mellem budget, indkøb og lager.
  • Interessentstyring: Facilitere dialogen og afholde møder med kapacitetsansvarlige på tværs af organisationen for at skabe konsensus om planer og prioriteringer.
  • Fejlfinding og problemløsning: Identificere flaskehalse i forsyningskæden og proaktivt foreslå løsninger, der sikrer leveringsevnen.

Vi anvender SAP og Perito IBP som vores primære værktøjer.

Om dig

Vi leder efter dig, der trives i rollen som facilitator og rådgiver. Du er teknisk velfunderet, men din største styrke, er din evne til at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.merc., en gennemført HD, ingeniør eller lignende) og har arbejdet med Supply Chain Management i nogle år.

Vi leder efter dig, der har:

  • Erfaring med drift af S&OP: Du har mindst 2-3 års praktisk erfaring med demand planning, supply planning og i at tage beslutninger på taktisk niveau.
  • Stærke relationelle evner: Du er udadvendt, god til at lytte og forstår at navigere i et politisk miljø, hvor militære og civile kompetencer mødes.
  • Gode formidlingsevner: Du kan oversætte komplekse supply chain-problemstillinger til et sprog, som interessenter på alle niveauer forstår.
  • Stærke analytiske evner: Du trives med store datamængder og har flair for IT (kendskab til SAP og Perito IBP er en klar fordel).

Som person er struktureret, men fleksibel nok til at håndtere de skiftende dagsordener, der præger Forsvaret. Du tør udfordre ”plejer” med et smil, og du følger dine opgaver helt til dørs.

Hvorfor en karriere i Forsvaret?

Du får en central rolle i en af Danmarks største supply chain organisationer, hvor dit arbejde har direkte indflydelse på Forsvarets beredskab. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med højt til loftet, god humor og stor respekt for hinandens faglighed.

Vi prioriterer din trivsel og balance mellem arbejde og fritid. Derfor tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen og vores ambitioner for S&OP, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anitha Thillerup på 4048 6096 eller FMI-SC-CHADStamara66dawn61rhondamelton@bellwilsonmilhull-glass.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 9. februar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. april 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 26 januar og udløber 9 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anitha Thillerup +4540486096

Lignende jobs