Supportmedarbejder til voksenuddannelsessektorens fælles studieadministrative system: LUD...
Vil du være med til at sikre den bedst mulige brugeroplevelse af voksenuddannelsessektorens fælles studieadministrative system LUDUS Suite, og brænder du for at give brugerne en god supportoplevelse?
KVUC er værtsinstitution for et administrativt fællesskab med 25 deltagende voksenuddannelsescentre. VUCLUDUS+ yder first level support til VUCernes studieadministrative IT-system, LUDUS Suite, som sektorens kursister, lærere og administrative medarbejdere arbejder i til hverdag. Vi søger en dygtig supportmedarbejder, der har et gedigent kendskab til LUDUS Suite, og som har lyst til at tage del i arbejdet i VUCLUDUS+
Om Jobbet
VUCLUDUS+ supporterer landets superbrugere og faciliterer videndeling og samarbejdsprojekter relateret til LUDUS Suite. LUDUS Suite leveres og driftes af EG og er det studieadministrative system, som hovedparten af de danske VUC-skoler anvender til planlægning og administration af alle forhold omkring undervisning og kommunikation fra skemaer, opgaver og eksamener til indberetninger, SU og meget andet. Du kan læse mere på http://vucludusplus.dk/
Med reference til IT-chefen bliver du én af tre medarbejdere i VUCLUDUS+, som samarbejder tæt om opgaverne med udgangspunkt i forskellige kompetencer og individuelle opgaver. Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:
- Modtage og behandle VUC-superbrugernes henvendelser til supporten
- Informere og kompetenceudvikle superbrugerne gennem forskellige former for undervisning samt udarbejdelse af vejledningsmateriale
- Udføre andre opgaver relateret til LUDUS-fællesskabet. Vi jf. nedenstående samt situationen i sektoren generelt (se senere) ind i en ukendt fremtid, hvorfor dine arbejdsopgaver kan forandre sig over tid
Leverandøren af LUDUS Suite, EG, arbejder i disse år på nyudviklingen af et studieadministrativt system, der skal erstatte LUDUS Suite. Tidshorisont for go-live samt implementering er pt. ukendt.
Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for IT og undervisningssektoren, et indgående kendskab til LUDUS Suite og:
- Du er generelt hjemmevant i IT-værktøjer og formår at bruge dem i opgaveløsningen
- Du har erfaring med support af brugere og med at varetage administrative opgaver
- Du er serviceminded, har en god omgangstone og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Du arbejder struktureret og er god til at holde overblik over mange forskellige opgaver. Du motiveres af konkrete resultater, er vedholdende og kan holde hovedet koldt i hektiske situationer
- Du er god til at samarbejde i et team og giver en hånd med, hvor der er brug for det
- Du har tidligere arbejdet på en uddannelsesinstitution
Om KVUC og VUC-sektoren
VUC’erne arbejder for at skabe nye veje for unge og voksne, der ikke tog den lige vej gennem uddannelsessystemet, som ønsker at skifte spor rent jobmæssigt, eller som ønsker at videreuddanne sig. Uddannelserne på VUC spænder fra fag på grundskoleniveau til gymnasialt niveau på hf samt ordblindeundervisning og undervisning på virksomheder (voksen- og efteruddannelse). VUC’erne ønsker at skabe de bedste betingelser for de mennesker, der har brug for et fleksibelt uddannelsestilbud, hvad enten de har brug for at læse et enkelt fag ad gangen eller vil hurtigere i gang med en videregående uddannelse med en etårig uddannelsespakke.
KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.000 kursister (2.200 årskursister). Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning.
KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk
VUC-sektoren gennemgår i disse år en større ændring på baggrund af den uddannelsesreform, som skal implementeres i sin helhed fra 2030 og blandt andet betyder nedlæggelse af VUC-institutionerne, som vi kender dem i dag. Betydningen af dette for VUCLUDUS+ samt for det fællesskab af VUC-skoler, der anvender LUDUS Suite, er pt. ukendt.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer pr. uge med flekstid. Der vil være spidsbelastningsperioder, hvor du må forvente at have ekstra travlt.
Arbejdsstedet er Vognmagergade 8 i København K.
Du ansættes i forhold til gældende organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste eller organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK Stat. Der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelsen finder sted med udgangspunkt i KVUC og du indgår i KVUCs hverdagsliv på lige fod med øvrige ansatte på KVUC og deltager med disse i KVUCs fælles arrangementer for alle ansatte eller TAP-ansatte. I relevant omfang vil hjemmearbejde herudover være en mulighed.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Mik Helmich på mail: mik@kvuc.dk
Du søger stillingen ved at klikke på linket "Søg stillingen". Send din ansøgning og relevante oplysninger senest torsdag den 19. februar 2026. Vi forventer at afholde første runde af samtaler tirsdag den 24. februar samt anden runde af samtaler torsdag den 26. februar. I forbindelse med anden samtale vil du blive bedt om at udføre en mindre opgave, som vil danne baggrund for samtalen.
Stillingen ønskes besat 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-supporter jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mik Helmich miktownsendcrystalhowardmeaganrrivera@turnerdominguezkvuc.dk +4582326600